Aretha Franklin Tribute - 2017-1

Aretha Franklin Tribute 8. september 2017

Den levende legende Aretha Franklin, har med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) A Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier.

I marts 2017 fyldte the Queen of Soul 75 år, og det fejres med en koncertturné, der byder på alle de største hits med
Aretha Franklin i gennemswingende og jazzede udgaver, sunget af nogle af Danmarks dygtigste sangerinder.

Aretha Franklins sange sender publikum på følelsesmæssige rutsjebaneture af de helt store; fra gåsehuds-fremkaldende inderlighed til opløftende feststemning.

Aretha Franklins gennemslagskraft og medrivende sange er med andre ord ikke til at komme uden om. Benjamin Koppels store band har siden 2013 turneret landet rundt og denne gang fejrer holdet Aretha Franklins 75 års fødselsdag med udvalgte koncerter i 2017.

Solisterne Marie Carmen Koppel, Maria Montell & Karen Mukupa lægger stilen og kapelmester Benjamin
Koppel med rytmegruppe følger trop.

Dørene åbnes 20.30

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.