Traditionen tro er der skærtorsdag 60’er fest med Hithouse Shakers på Spillestedet Vershuset.

60’er fest
med Hithouse Shakers


Event Details

13. april 2017

Sted: Spillestedet Vershuset

Skærtorsdag inviterer Spillestedet Vershuset traditionen tro på 60’er fest med Hithouse Shakers.
Hithouse Shakers spiller 60´er musik som den skal spilles: Rå, energisk og alle numrene bliver fyret af fra hoften. Den engelske forsanger, Andy Goggin, er opvokset mellem Manchester og Liverpool, hvor han har optrådt på de samme scener som fx The Hollies, Gerry and the Pacemakers og selv The Beatles. Fraseringen af både sang og tale er dermed den ægte vare.
Så spænd sikkerhedsselerne og vær med til at genskabe stemningen fra dengang. Om det er genkendelsens glæde eller en førstegangs oplevelse, er én ting sikkert – disse ”halv-gamle” gutter leverer et show, som ingen bør gå glip af. Her dufter ikke af suppe, steg og is, men mere af blod, sved og ja, nærmest glædestårer.
Ud over forsanger og guitarist Andy Goggin, består Hithouse Shakers ved denne koncert af Henrik Christiansen på keyboards, Michael Harbo på guitar, Anders Olsen på bas og Steen Aggerlin på trommer.

Pris 120 kr. + forsalgsgebyr – ved indgangen 140 kr.

Dørene åbnes kl. 20.30