Marie Carmen Koppel - 2017

Marie Carmen Koppel


Event Details

21. oktober 2017

Sted: Spillestedet Vershuset

Marie Carmen Koppel har gennem de sidste mange år opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Hendes store stemme, intensitet, nærvær og musikalitet på internationalt niveau har placeret hende som Danmarks soul dronning. Og den 21. oktober får du muligheden for at høre hendes ”højhed” i Spillestedet Vershuset.

Marie Carmen Koppel er kendt for sin live performance med sin store indlevelse og tekniske formåen, der får de små nakkehår til at rejse sig. Marie Carmen har altid været garant for kvalitet, stor integritet og en stemmepragt i topklasse.

Når hun står på scenen i Spillestedet Vershuset sammen med sit band, så vil hun præsentere nye numre fra hendes seneste album ”Honestly”, der udkom i april 2017 og som er fuld af dejlig soul, reggae, gospel, og R&B – men også sit helt personlige bud på nogle af de sange, der har betydet allermest for hende gennem de seneste 15 år.

Live bliver Marie Carmen Koppel bakket op af det samme hold eminente musikere, som hun også har med på albummet: Hendes faste pianist gennem 25 år Steen Rasmussen på keyboards, Dan Rasmussen på bas og Marco Diallo på trommer.

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – ved indgangen 160 kr.

 

Dørene åbnes kl. 20.30