Marie Key


Event Details

Date: 4. oktober 2018

Time: 18.30

Location: Spillestedet Vershuset

I Marts 2018 udkom Marie Key med sit fjerde solo album – “Giganter”.

Marie Key har en række gæster med på pladen – både i form af duetmakkere på fire af albummets 10 sange – men også imellem sangene, hvor man hører giganter tale i albummets interludes.

Marie Key siger om sit nye album: “Efter “Tænker du vi danser” tog jeg en form for orlov, hvor jeg læste bøger og hørte en masse radio interviews. Uden helt at være klar over det, ledte jeg efter en vej frem oven på nogle år med en del opmærksomhed og høj fart. Ved at lytte til mine forbilleders fortællinger fandt jeg svar på nogle af de spørgsmål, som de sidste par år havde sig sat i mit hoved. Hvad vil det sige at stille sig frem? Hvad har det af omkostninger?

Ved at lytte til mine giganters historier, blev jeg klogere på min egen historie og mit eget ståsted. Da jeg havde skrevet en håndfuld sange – inspireret af de ting, jeg havde læst og hørt – fik jeg kontakt med producer Rasmus Bille Bähncke, som bor og arbejder i New York. Jeg tog over Atlanten, og sammen begyndte vi at lave et landskab til de nye sange.

Når jeg lytter til den færdige plade nu, synes jeg først og fremmest den handler om at vælte og så rejse sig igen. Når man først er væltet, har man brug for andre menneskers lys for at komme op og stå igen. Heldigvis er man ikke alene i verden. Der masser af forbilleder at lytte til.”

Dørene åbnes 18.30

Pris 300 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 320 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.