Per Vers


Event Details

Dato: 9. marts 2019

Tid: 20.30

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Knust Kunst er Per Vers’ mest ambitiøse og bedste album til dato.

Per er en fantastisk performer og hans mange års erfaring kan mærkes helt ned til bagerste række. På KNUST KUNST TOUR medbringer Per følgende holdopstilling:

TURKMAN SOULJAH – DJ og pianist for Outlandish 2005-2017 og for Ukendt Kunstner 2012-2017. Den virtuose vinyltroldmand og tredobbelte DM I Mix-vander er Pers trofaste ankermand på pladespillere, piano, keyboards og effekter. De to har fået et et utroligt tæt sammenspil op at køre mellem vokal og vinyl / poesi og piano / rim og rytmer.

AYOE ANGELICA – den elegante jazzsangerinde der ikke er bange for at få beskidte beats på de høje hæle og hoppe ud i hardcore backing-rap når det kræves. Dette er fjerde tour hvor Ayoe er skønheden der komplimenterer grimrianen fra Gram utrolig smukt.

ZAKI YOUSSEF – er en multikunstner, rapper, sanger og indpisker, der med humor og energi blander sig smukt i talestrømmen – og Zaki griber også guitaren og trommemaskinen mere end een gang i showet. Indspiller i øvrigt netop nu sin første hovedrolle i en dansk biograffilm, så hvis alt går godt er det en vaskeægte filmstjerne vi har med rundt til foråret. Det vokale samarbejde mellem Per, Ayoe og Zaki skal simpelthen opleves.

THE MESSING LINK – en blæsertrio sammensat til lejligheden med Peter Marott, Mads Hyhne og Jacob Munck på sousafon. De tre truttende gutter blander sig også på diverse andre instrumenter, kor og ikke mindst dansetrin, og giver helhedsoplevelsen en ordentlig omgang livsglæde med energi som en New Orleans-parade.

Dørene åbnes 20.30

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.