She's A sailor

She’s A Sailor


Event Details

24. februar 2018

Sted: Spillestedet Vershuset

She’s A Sailor har et mål. De ønsker at bringe nerve, personlighed og den musikalske æstetik tilbage i mainstream.

Musikken er iørefaldende og stemningsfuld pop-musik flankeret af trompet og strygere. Resten af bagkataloget er
varieret og ind i mellem også både kringlet og eksperimenterende.

Jesper Vindberg og Thomas Albrechtsen er makkerparret bag det nye danske band She’s a Sailor. Stor inspiration er
hentet blandt farverige og teatralske kunstnere som Ray Davies fra The Kinks, Harry Nilsson, Scott Walker, The Zombies,
The Divine Comedy og Brian Wilson fra The Beach Boys.

Debutsinglen Beautiful fra She’s a Sailor udkom i april 2016 på Iceberg records, og portrætterer bandet fra dets mest
catchy side. Den er da også strøget direkte i rotation på DRs P4, hvor den i lange perioder var blandt de 10 mest
afspillede sange på kanalen.

”Der er et tema, et par hooklines og en god melodi – ikke så meget pjat”, griner forsanger Jesper Vindberg og
fortsætter: ”og ganske som vi kan lide det, er nummeret krydret med trompet, strygere, flygel og klokkespil”.

Dørene åbnes 20.30

Pris 70 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 90 kr

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er
siddepladser.

https://www.facebook.com/shesasailor/