Sveistrup


Event Details

Dato: 17. november 2018

Tid: 20.30

Sted: Spillestedet Vershuset

Pågående soul, suveræn funk, dyb troværdig vokal.

To år er der gået, siden Jakob Sveistrup udsendte sit seneste album ”All In/All Out”. I mellemtiden har den fynske sanger droppet sit fornavn i musiksammenhæng, fordi det alt for ofte blev stavet med c i stedet for k.

Albummet er komponeret og skrevet af Jakob selv, i samarbejde med Lars Rahbek Andresen og bandet. Det er denne holdpræstation, der gør at albummet fremstår så dynamisk på den fede måde.

Mine bandmedlemmer har i den grad ofret sig for, at denne udgivelse kunne blive en realitet. De har været med rundt og spille i hele landet de seneste fire år, hvilket har gjort det til et ekstremt sammenspillet og sammentømret band. Den interne forståelse har været guld værd i studiet, siger Jakob Sveistrup.

Bandmedlemmerne og korsangerne har også stået på spring, når der har været ledige stunder i Medley‐studiet i København, hvor Jakob Sveistrup har indspillet ”In Your Face”.

Pressen skrev bl.a.:

Ældre og bedre end nogensinde.

Sveistrup rejser sig med et nyt album, der redefinerer ham som sanger og komponist.

Albummet oser af Sveistrups kærlighed til Soul og Funk og som han selv siger: “Det her er min lyd. Det her er det nærmeste man kommer mit musikalske ståsted “.

Anmelderne har da også kastet mange flotte ord efter SVEISTRUP siden sidste album udkom. Ord som: ”SVEISTRUP med fascinerende tyngde”, ”krænger sit indre ud”,”karakter, krop og kant”, ”synger med den største selvfølgelighed”, ”yderst personlige sange”, ”uovertruffen vokalteknik” beretter om, at der er tale om et talent, der fortjener stor opmærksomhed.

Dørene åbnes 20.30

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

https://www.facebook.com/jakob.sveistrup/