Trinelise Væring m. band


Event Details

Dato: 30. november 2019

Tid: 20.30

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

2019

Der er både memphis soul, jazz og rootsrock i shakeren, når Trinelise Væring – med en voksen kunstners autoritet – træder ind på scenen. Med sig har hun sit 8 mands store band, med sydende Hammond-orgel, blæsere riffs, kor, twangy guitar og ikke mindst sin karakteristiske stemme og skarpeskarpe og iørefaldende sangskrivning:

Live får vi mulighed for at nyde bandets mange fine solister og i øvrigt også udvalgte sange fra Værings tidligere dansksprogede udgivelser. Trinelise stiller med fuldt band og samme flotte holdopstilling som på albummet: Trinelise Væring: vokal/guitar, Una Skott guitar/kor, Otto Sidenius: Hammond orgel, Maj Berit Guassora: trompet Flugehorn/kor, Mia Engsager: basun/kor, Fredrik Lundin: bariton-/tenorsax/fløjter, Jeppe Skovbakke: El-bas/kor, Anders Provis: trommer

Trinelise Væring startede sin musikalske rejse sammen med nogen af de helt tunge ”drenge” på den skandinaviske jazzscene. Hendes tidlige engelsksprogede udgivelser er en akustisk singer/songwriter-vinklet jazz med en klar skandinavisk tone. Med det mere elektriske art-rock influerede album Trespassing (2003) – begyndte en musikalsk rejse væk fra jazzen.

I dag arbejder Trinelise Væring i grænselandet mellem rock, jazz og indie-pop, og der er ikke mange kunstnere, der, som Trinelise Væring, igen og igen formår at udfordre sit talent med nye rammer. Igennem en lang og alsidig karriere har hun været vidt omkring både i egne projekter og i de forskellige bands og samarbejder, hun har indgået i. Om det er pop, jazz eller indie, er der ikke helt enighed om, men én ting har anmelderne i ind- og udland dog altid været kunnet enes om, at hendes udgivelser altid har budt på “umanerlig kvalitet”, for nu at citerer en overskrift fra Politiken i forbindelse med et fødselsdagsportræt.

De to dansksporgede albums ”Lystfisker” fra 2008 og ”Umanérlig” fra 2011, markerede, med sit afsæt i rocktrioformatet og en håndfuld alternative/rock/pop sange, et fuldtonet opgør med jazzen.

September 2018 kom endnu et dansksproget album “Du går ind ad en dør” produceret i samarbejde med den Canadiske producer John Raham. Trinelise har skrevet og arrangeret 11 sange for hendes nye 8 m/k store band. Sangene blev til som et bestillingsværk til festivalen “modern jazz days” 2017.

Dørene åbnes 20.30 – Koncertstart 21:30

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.