Electric Guitars

Dato: 19. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Electric Guitars – 2021.2 – 300 x 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=p-OvYn5Bm4s

Electric Guitars er igen klar til at indtage de danske spillesteder efter knap halvanden års livepause. De to guitarekvilibrister Søren Andersen og Mika Vandborg har siden sidste koncert i februar 2018 haft travlt med at turnere med andre bands i Danmark og Europa – ja faktisk i hele verden.

Bandet er i topform, og pausen har givet dem ny energi og sult efter at komme ud og vælte de danske klubber. Electric Guitars lover som altid at medbringe forstærkere, som går til 11, hår og skæg i et væk, læder, monokler, ridestøvler og en lækker buffet af guitarorienteret rockmusik.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Hugorm

Dato: 16. april 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Hugorm – Simon Kwam – 2021.4 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=w7YbLTIy6R4

Bandet HUGORM er blevet til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson opdagede, at de delte den samme trang. En trang til at ventilere deres skråt-op-fingre i musik.

Morten havde lavet en ordentlig bunke instrumental-skitser; midt om natten mens hans familie lå og sov, sad han på sit badeværelse med høretelefoner på og lod sin guitar brække sig ind i ”Garageband” på computeren. Skitserne blev til den spæde start for hugormen, der snart voksede sig større og stærkere, som de tre mødtes over musikken og begav sig dybere ned i, hvad denne hugorm egentlig var for en størrelse.

HUGORM er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet: koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats, den rockede rastløshed og så naturligvis det maleriske melodiøse. Bag HUGORMs tekstunivers ligger der, hvad bandet refererer til som katarsis – en sjælerensning og maskingeværs-salve af indestængte tanker og følelser. Det bevæger sig fra det rablende og sprogjonglerende til det decideret spiddende. HUGORM er den bløde mand, der bider fra sig.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 250 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 270 kr.

Unummererede siddepladser

Alberte Winding Band

Dato: 12. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Alberte Winding Band – 2021.1 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=d7ykFuzt4a8

Efter Albertes efterårs-bogudgivelse Kastevind - erindringsglimt fra barndom og ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.

Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.

”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 160 kr.

Unummererede siddepladser

Big Daddy Wilson (US)

Dato: 6. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Big Daddy Wilson – 2021 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=NLv-4hrv2-M

Big Daddy Wilson blev født i en lille by kaldet Edenton, North Carolina. Han forlod skolen som 16-årig og meldte sig kort efter til den amerikanske hær. Efter at have været blevet udstationet i Tyskland et par år senere, mødte Wilson en tysk pige, der blev hans kone, og hun er grunden til, at han blev i Tyskland.

Og så hørte Wilson blues’en for første gang. Tilbage i Edenton havde han kun lyttet til musik i kirken og fra den lokale radiostation, men nu gik han for første gang til en rigtig blues koncert: "Jeg mødte blues her i Tyskland. Før vidste jeg ikke, hvad blues var, "siger Big Daddy Wilson. "Det var her, jeg fandt den del af mig, der havde manglet så længe i mit liv."

Champion Jack Dupree, Louisiana Red, Eddie Boyd ... alle musikere, der i Europa skabte deres hjem og bragte blues med dem - lykkedes bedre her end i USA. Selv Luther Allison boede i Europa i 14 år før hans store pause. Og nu er der så Big Daddy Wilson, en amerikansk sanger og sangskriver, der fandt sit hjem i det nordlige Tyskland. Men noget er anderledes med hensyn til Big Daddy Wilson. Da han kom fra USA var der - som nævnt - ingen blues i hans bagage. Han opdagede oprindeligt blues her i Tyskland. Det tog ikke lang tid før den generte fyr, der havde skrevet nogle digte, begyndte at lede efter melodier og starte sin egen internationale karriere.

For nogle år siden fortalte Big Daddy Wilson en interviewer, at hovedårsagen til, at han bærer solbriller på scenen, er hans iboende generte natur. "Jeg er ingen entertainer," hævdede han på det tidspunkt.Hans koncerter leverer nogle ret stærke beviser for det modsatte. Og alligevel har han ret på en bestemt måde. Wilsons musik - som Wilson selv - er ægte. Det er ærligt. På intet tidpunkt er denne mand nogensinde bare i et show!!

"Jeg er bare interesseret i at synge, få min besked ud og føle publikum - og så håbe, jeg kan få dem til at føle mig.", siger han.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 170 kr.

Unummererede siddepladser

Grace James

Dato: 20. februar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Grace James – 2021 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=a4akMqWqs1k

Grace James er centreret omkring sangskriverduoen Stine Flyvholm (vokal) og Jimmy Guldbæk (vokal, guitar), to virkelig velklingende vokaler, der som duet smelter sammen i front.

Sangene er positive og fængende med en let tone og et charmerende budskab. Samtidig har bandet også en rå, groovy og lækker rock n´ roll attitude og en smittende umiddelbar tilgang til deres musik, som man ikke kan undgå at blive ramt af. Der er garanti for en live oplevelse, hvor det er svært at sidde stille!

Grace James har rødder i det kolde nord (Nørresundby), men musikken leder tankerne hen på sydstaternes USA. Fra den støvede ørken i Texas til en dampende gryde i New Orleans.

Med sig har de et uovertruffent band bestående af Sten Kjærsgaard (keys), Nils Bo Poulsen (trommer) og Rasmus Boje (bas).

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 120 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 140 kr.

Unummererede siddepladser

Keen On Queen

Dato: 6. februar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Keen On Queen – 2021.2 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=aL9hLyWWQ1g

Bohemian Rhapsody, We Are The Champions, The Show Must Go On, Radio Gaga, Don’t Stop Me Now … Queens musik er rocket, melodisk, teatralsk, indfølt og elsket på tværs af generationer.

Når Keen On Queen træder på scenen, gør de det med overbevisning, charme og med en dybfølt respekt for det originale materiale.

Glæd dig til en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige med hit på hit fra ét af de største og legendariske rockbands nogensinde.

Keen On Queen WILL rock you!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Sonja Hald

Dato: 5. februar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Sonja Hald – 2021 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=Tvqc_V0hXRc

Trods det noget feminine navn består Sonja Hald af fem mandspersoner – den ene mere finurlig end den anden.

De fem eksistenser kan endda bryste sig af at have turneret med nogle af de ypperste koryfæer i dansk musikhistorie – Kim Larsen, Magtens Korridorer og TV-2. Sonja Hald er drilske tekster, finurlige spidsfindigheder og rock i indiestil.

Der er ikke meget smartness over Aarhus-bandet Sonja Hald, der i den grad står ved sit jyske ophav og spiller en befriende ærlig og enkel rockmusik. Men der er samtidig en hel del på spil hos bandet, der ikke kun er sat i verden for at underholde.

Gaffas Jan Obstrup Poulsen skrev om bandets seneste udgivelse:
Sonjas Hald er jysk rockmusik, når den på bedste vis skiller sig ud fra den mere indestængte københavnerlyd. Der er sgu bare flere fribytterdrømme over disse mere folkrockede musikere, der samtidig distancerer sig fra den mere intellektuelle tilgang til genren, som man finder hos Folkeklubben. Man kommer ganske enkelt ikke uden om den folkelige Lars Lilholt, hvilket Jonas Dahl selv har indset og har fået den folkekære sanger til at medvirke på sangen med den meta-agtige titel ”Kald det lige hvad du vil”. Og det fungerer så absolut med Lilholts rustikke stemme og stærke integritet.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 120 kr.

Unummererede siddepladser

The Sandmen

Dato: 27. februar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

The Sandmen – 2021.1 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=GZrezv4nkcs

”Himmelstormer” fra 2019 er 9. studiealbum fra The Sandmen og indeholder 11 sange skrevet og indspillet gennem de seneste tre år.

Bandets kontinuerlige afsøgning af mulighederne for nye veje i musikken resulterer på dette album i et komplet og mangesidet udtryk, som bærer præg af inspiration hentet i både kraut-, støj- og garagerock.

På fornyet vis kører The Sandmen solidt og smukt videre ad den intense og nærværende vej, som har båret bandet gennem alle årene. Sangene er - til forskel fra tidligere albums - komponeret og udarbejdet direkte i studiet. Processen er stadig den, for The Sandmen, velkendte kollektive, hvor ideer, melodistykker, beats, eksperimenter med lydflader og jam sessions processeres gennem The Sandmen-maskinen og videre ind i den færdige form.

Studiets muligheder for at eksperimentere med det mere elektroniske har denne gang været en væsentlig inspirationskilde, hvilket kommer til udtryk i et flertal af sangene. Albummets tekster er forfattet, på kryds og tværs af alle tre bandmedlemmer, og – som på “Den Bedste Dag” – er de igen på dansk. Tekst- universet spænder fra beskrivelser af positionen nede i virkeligheden og i lort til halsen, over iagttagerens, betragterens og historiefortællerens perspektiv, til synet på livet og verden langt udefra, fra månen, fra rusens klare tåger, hvorfra verden kan anskues som en virkelighedssimulator.

Udover de tre Sandmen: Allan Vegenfeldt, vokal og keyboards, Stefan Moulvad, guitar Og Michael Illo Rasmussen, trommer, er bandets to faste samarbejdspartnere, Jens Hein, bas og keyboards og Jarno Varsted, guitar og mundharpe, medkomponister på en række af sangene.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 230 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 250 kr.

Unummererede siddepladser

Classic Rock Event

Dato: 16. januar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Classic Rock Event – 2021 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=iDKU1zHbGTY

Deep Purple Jam:
De er beviset på, at den banebrydende rock fra starten af 70’erne stadig har en enorm tiltrækningskraft, hvilket bedst ses på publikum: Det er ikke kun ‘de unge fra dengang’ som kommer til koncerterne, for at få genopfrisket minderne fra dengang, men også nutidens unge møder op for at opleve og få del i magien, energien og musikken fra et af 70’ernes allerstørste rockbands.

Scorpions Tribute:
Vi kender sangene - de uimodståelige, tidløse Arena-Rock-Hits og uforglemmelige ballader. Den altid genkendelige stemme, de brølende og skrigende guitarer.

Rock You Like A Hurricane, Wind Of Change, Still Loving You, In Trance, Big City Nights, Blackout.
Det er selvfølgelig de tyske Hardrock Giganter, SCORPIONS!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Nymalet feat. Johan Olsen, Katinka m. fl.

Dato: 15. januar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Nymalet – 300 X 300 – hjem

Nymalet - en musikalsk familie af markante stemmer

Nymalet er lidt af et stjernehold, som udgøres af Johan Olsen (Magtens Korridorer), Christian Hjelm (ex Figurines), Jørck, Katinka, Asger Techau (Kashmir) og Daniel Buchwald.

Bag initiativet står sidstnævnte, der er guitarist i de to bands Kúlu og Deerborn. Idéen om Nymalet opstod i forbindelse med spillestedet HUSET-KBHs 50-års jubilæum i september 2020. Her samledes de åndsfæller, der udgør den musikalske familie og som nu tager ud på landevejen sammen.

Koncerten vil byde på en række forskellige covernumre og sange fra de enkelte kunstneres eget bagkatalog, hvor de alle medvirker på kryds og tværs. Det bliver et intimt set-up med en løssluppen og uformel stemning med plads til interne jokes, kærligt mobberi og absolut ingen fine fornemmelser.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 230 kr.

Unummererede siddepladser

The Blues Brothers Souvenir Show

Dato: 30. januar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

The Blues Brothers Souvenir Show – 2021.1 – 300 X 300 – hjem

”It’s Party Time!”

The Blues Brothers Souvenir Show’s drivkraft er en usvækket glæde ved at præsentere et stemningsfuldt og underholdende show, som når ud til publikum.

Hvis man skal dømme ud fra det brøl, der rejser sig fra salen, når 'Opening Act One' bliver sat an og fortsætter ind i 'Who’s Making Love' og 'Soul Man', lykkes det rigtigt godt.

To mænd i front med sorte solbriller, sort hat og sort habit. En kuffert proppet med nogle af de bedste rhythm’n’blues- og soulklassikere, spillet af en hårdt swingende rytmegruppe og en effektiv hornsektion !

Lige dét guitar-riff og dén orgelfigur under en fræsende saxofonsolo og et kor, der helt i traditionen understøtter leadvokalen.

Røg, bomber, lysshow, stor lyd, dans, gags, fest og farver - og sved !!
Dét er The Blues Brothers Souvenir Show

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 280 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 300 kr.

Unummererede siddepladser

Skerryvore – SCO

Dato: 13. november 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Skerryvore – 2020.1 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=moYnmG2Ic9Y

Skerryvore fra Skotland er folkrock i opdateret udgave. Traditionerne får et kæmpeskud energi, og skulle der ryge noget cajun, country og pop med ind i og ud af sækkepiberne, violinen og harmonikaen, så går det nok også. Bandet begyndte i 2004 og fik deres gennembrud med det selvbetitlede tredje album i 2011. Dette album høstede flere priser, blandt dem ”SNMA Record of the Year” og “STMA Live Act of the Year”. Skerryvores mix af traditionelle skotske instrumenter og en mere elektrisk lyd har vundet bred appel i Danmark, hvor bandet bl.a. har spillet på Tønder Festival.

- Mick MacNeil, Simple Minds
Dynamisk kogende folkrock. Det skotske band er ind imellem tættere på rock end folk, men forbindelsen bliver aldrig kappet.

Rootszone – skrev i 2017
"Senere kom der gang i løjerne i de to telte, og her kunne de to talentfulde bands henrykke især det unge publikum. En stor flok unge damer råbte og skreg deres begejstring ud fra de forreste pladser, da Skerryvore holdt ilden ved lige med dynamisk og kogende folkrock. Selv om det skotske band ind imellem var tættere på rock end folk, så blev forbindelsen aldrig kappet."

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 180 kr.

Unummererede siddepladser

FLYTTET: Flashback 80

Dato: 5. november 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

flashback80 – 2020.1 – 300 x 300 – hjem

Da flere af musikerne i Flashback80 kommer fra Nordjylland, hvor regeringens allernyeste restriktioner har medført en lukning af flere kommuner og et forbud mod at bevæge sig ud af området, er aftenens koncert i Vershuset flyttet til fredag den 5. november 2021.

Allerede købte billetter til koncerten i aften d. 6. november 2020 vil være gyldige til koncerten i Vershuset fredag d. 5. november 2021.
Billetkøbere, som ikke ønsker at gøre brug af allerede købte billetter til koncerten i 2021 kan få billetterne refunderet ved henvendelse til Vershuset på denne mailadresse: booking@vershuset.dk senest d. fredag d. 27. november 2020.

https://youtu.be/RxQa1ld9MlA

Husker du...? Det gør vi! - På med svedbåndet, bind Converseskoene, og frem med gamacherne, for nu skal der 80er festes.

Flashback 80´s, Danmarks fedeste 80er orkester er klar til at tage dig med på en forrygende tidsrejse tilbage til de sprudlende farverige 80er dage, hvor Helmig havde slangekrøller, Michael Jackson stadig var ”Bad” og Tv2 endnu kun var et ungdomsorkester fra Århus. Flashback 80´s leverer alle de fede gamle 80er hits, danske såvel som internationale udødelig-gjorte klassikere af bl.a. Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne/Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson, og mange mange flere. Flashback 80´s leverer et energifyldt og farverigt show med godt for både øjne og ører.

Bandet består af top professionelle musikere som leverer et show med stort musikalsk overskud og et 80er glimt i øjet. Alle må overgive sig, når Flashback 80´s sender en lind strøm af 80er hits ind i øregangene på publikum.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 160 kr.

Unummererede siddepladser

Coast

Dato: 9. oktober 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Coast – 2020.2 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=34OVjzlKccU

Det britisk baserede rockband, Coast, varsler byger af hits, en tsunami af højenergisk rock og en støvregn af traditionel keltisk folk, når de i oktober måned tager på turné fra kyst til kyst i Danmark. I 2019 gjorde Coast en lignende turné, den gang var det bandets 10 år jubilæumsturné hvor også nyt materiale blev udgivet.

Coast blev dannet i Southampton i 2007 af brødrene Paul Eastham og Chris Barnes, der trådte deres barnesko i et musikalsk hjem på den lille skotske ø Benbecula på Hebriderne. Her forekommer ofte et helt særligt vejrfænomen, nemlig thundersnow.

Frontmand og sangskriver Paul Eastham er ikke hr. hvem-som-helst. Han har tusindvis af koncerter i mange forskellige lande bag sig. Han begyndte at spille klaver allerede som 12-årig og er klassisk trænet pianist. Senere kastede han sig over at skrive og komponere musik. Paul Eastham har siden skrevet sange og musik med mange kunstnere, bl.a. skrev han sammen med den populære engelske sangerinde Duffy, tre numre til hendes debut EP-udgivelse, der gik nummer 1. på hitlisten i Wales.

Med tre album, flere EP'er og masser af britiske, europæiske og skandinaviske koncerter i bagagen, har Coast positioneret sig som et etableret, anerkendt og sammenspillet band. Deres iørefaldende musik har fået airplay på bl.a. BBC, P4 og P5.

Coast-brødrenes mor var folk-sanger og faderen spillede bas i et rockband. Forældrene mødtes pga. musikken, og gav heldigvis den musikalske arv videre til sønnerne Paul og Chris. Det musikalske univers i Coast er da også en hybrid af moderens og faderens musikalske præferencer.

Coasts højenergiske og medrivende rock med afstikkere til traditionel keltisk folk har gjort dem anerkendt i både Storbritannien, Europa og Skandinavien, hvor de har spillet et utal af koncerter. Også danske spillesteder og festivaler, som fx Tønder og Strib Festival, har flere gange haft besøg af Coast.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 170 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 190 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Dana Fuchs Band – US

Dato: 8. oktober 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dana Fuchs – 2020.1 – 300 X 300 – hjem

 

https://www.youtube.com/watch?v=xQ8zawSpfB4

Dana Fuchs bragte sin unikke blanding af rock og blues til Vershuset i 2015, og til oktober er hun tilbage.

Repertoiret er dels Danas personlige fortolkninger andre kunstneres numre, herunder Marvin Gaye og Tina Turner og dels selvskrevne numre.
Det hele leveret med Danas særprægede stemme, der bringer hendes indre Janis Joplin i fokus.

Dana Fuchs voksede op i en lille by på landet i Florida omringet af musik. Hendes ældre søskende spillede klassisk rock i garagen, der var Ray Charles og Hank Williams på forældrenes pladespiller for ikke at tale om en ordentlig dosis af 70'ernes og 80'ernes Funk i skolen.

Efter at have arbejdet to år for andre blues-bands besluttede Dana, at tiden var kommet til at fortælle sin egen historie og skabe sin egen musik. Hun begyndte at skrive intensivt og kreerede en solid samling original musik. Snart var Dana tilbage i New York og resten af USA, men denne gang med sit eget band.

Reaktionen fra hendes fans var overvældende.
Glæd Jer !!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 170 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 190 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Soul Academy

Dato: 13. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Soul Academy – Bobo Moreno – 2020.1 – 300 x 300

Soul Academy er et hold af musikere, der har mødt hinanden og spillet sammen på kryds og tværs, i mange forskellige sammenhænge, igennem mange år. MEN man har aldrig hørt dem i denne konstellation!!

Så har du hang til god gedigen soul musik, rythm & blues og lidt funky stuff; som den Otis Redding, Sam & Dave, Wilson Pickett, James Brown, Ray Charles og et hav af andre fantastiske amerikanske kunstnere tog sig kærligt af dér sidst i 50'erne og 60'erne, så kan du glæde sig til koncerten med Soul Academy, et sandt stjernehold af musikere.

Bobo Moreno; sangeren og crooneren der gennem årene har arbejdet med de største navne her hjemme: fra Sanne og D:A:D, til Radioens Big Band. + mange TV¬ optrædener med medvirken i en bred vifte af musik og underholdningsshows.

Nis Pedersen har med sin suveræne sangstemme medvirket i bl.a. Dr. Dantes "Gasolin", "American Spirit" (Johnny Cash), "Shubidua the Musical" og har optrådt på nogle af landets største scener, sammen med navne som bl.a.: Jimmy Jørgensen, Caroline Henderson, Kaya Brüel, Dicte Vestergård Madsen, Steen Jørgensen og Kira Skov.

På Guitar: Søren Nørup startede i sin tid som guitarist i funk orkesteret Zap-Zap sammen med Erann DD og har sidenhen spillet med gud og hver mand.

Jan Glæsel har trukket på Sørens unikke guitarspil igennem snart 10 år, på diverse TV produktioner, i studiet og som fast guitarist med Linie 3.

Jon Bruland er en af de sidste par årtiers mest benyttede bassister. Han var i en del år bassist i Alberte Windings band, og med Kasper Winding, Anne Linnet, Bjørn Afzelius, Blast og har ligeledes været med i div. TV bands sammen med Jan Glæsel og Bob Rickets.

Otto Sidenius, orgel og keyboards, som du måske har set sammen med Backseat, Peter Belli og Eran D.D.

Morten Sidenius, Trommer - Lige nu aktuel med BECHMANN SIDENIUS, har spillet med en række danske navne i tidens løb bl.a: Humleridderne, Nikolaj & Piloterne, Lasse Helner, Kristian Lilholt, Holts Wittrock, Ester Brohus

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 180 kr.

Unummererede siddepladser

Rasmus Nøhr Band

Dato: 20. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Rasmus Nøhr – 2020.2 – Hj

https://www.youtube.com/watch?v=_DOhyevJ2g4

Vi kender alle hans hits. Vi kan sandsynligvis nynne med på dem alle og synge ordene fra de fleste. Rasmus Nøhr er den glade Nørrebro-dreng, som frembringer små lykkelige melodier som landeplagerne ”Sommer i Europa” og ”Det glade pizzabud”, hvor både kritikere og fans må trække på smilebåndet. Han er blevet kaldt den nye Kim Larsen, men Nøhr er helt sin egen, og det er netop det, der gør det så godt og holdbart.

Rasmus Nøhrs seneste album ”Monas Butik” (udgivet 2018) indeholder 10 historier om skæbner, der fletter sig ind og ud af hinanden om hvor stor en rolle vi alle sammen spiller i vores lokale kvarter for mennesker der – hvis man evner at iagttage og give sig selv plads til eftertænksomhed og være et nærværende menneske.

Singlen Tænker For Meget – det første postkort fra albummet handler om et ungt par med få midler som venter deres første barn. Sangen var blandt landets 20 mest spillede sange på P4 i 2018.

I foråret 2021 kan du opleve Rasmus Nøhr med sit fantastiske band i Vershuset. Kom og få en fantastisk oplevelse med gode sange, hits og historier.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Dire Straits Jam

Dato: 1. april 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dire Straits Jam – 2020.1

Dire Straits var et af de førende rockbands fra slut halvfjerdserne og op igennem 80’erne med top-hits som Sultans of swing, Walk of Life, Money for Nothing, Brothers in arms samt mange flere.

Dire Straits Jam har spillet sammen i mere end 15 år og har sat sig som sit fineste mål at give sit publikum den bedste Dire Straits oplevelse, - i hvert i Danmark. Med stor kompetence og indlevelse, spiller Dire straits jam alle de kendte hits samt mange andre lækre perler fra Dire Straits lange glorværdige karriere.

Tag med Dire Straits Jam på en alkymistisk rejse til stedet hvor gode melodier og berigende sangtekster kommer fra, når vi tager dig på the Walk of Life, Down to The Water Line in The Tunnel of Love, for at møde Romeo & Juliet, smage på Expresso Love, bruge alle vores Money for Nothing, fare vild på Telegraph Road, So far Away, men sammen finde hjem igen, lige tids nok til at Twiste by the Pool med Sultans of Swing!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 120 kr.

Unummererede siddepladser

Led Zeppelin Jam

Dato: 5. marts 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Led Zepplin Jam – 2020.2 – 300 X 300 – hjem

https://www.youtube.com/watch?v=oo3EWwUDP38

Hele Danmarks første og længst-levende “jam-band” LED ZEPPELIN JAM er tilbage!

Tilbage i 1989 - før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik - begyndte bandet at stille den værste sult hos et stort rockpublikum. Et af verdens største rockbands gennem tiderne, Led Zeppelin var hårdt savnet af mange rockfans, da bandet stoppede med trommeslager Jon Bonhams død i 1982. Og faktisk gik der ikke længe, før Led Zeppelin Jam blev mødt af lutter røde lygter, hvor end gruppen optrådte.

10 år senere, i 1999 besluttede musikerne at stoppe, mens legen var god. Indtil en hvis Frederik spurgte om gruppen ville optræde til Rock’n’Royal, en stor fest forud for sit bryllup med Mary Donaldson. Og i 2007 i Pumpehuset overraskede Kronprinsen igen ved at springe op på scenen og medvirke på et af numrene!

Her i 2019 har bandet så 30 års jubilæum! Og det er samtidig 50 år siden, Led Zeppelin udsendte deres debut-album. Det skal ikke gå ubemærket hen og hvorfor stoppe mens legen er god?

Bandets oprindelige sanger Alex Nyborg Madsen har valgt at stoppe, men efter virkelig mange opfordringer fra både publikum og spillesteder har bandet besluttet at fortsætte med ny forsanger.

Denne nye sanger er ingen ringere end Thomas Carlsen. Thomas er den arketypiske frontfigur og en fremragende rocksanger med masser af energi, som i forvejen kender og elsker Led Zeppelin repertoiret. Thomas er et livsstykke på en scene og kommer helt ud over kanten!

Henrik Tvede - guitar
Martin Schwerin - guitar
Carsten Neumann – bas
Benjamin Fischermann – trommer
Lars Mitch Fischermann – trommer
Thomas Carlsen - vokal

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 190 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 210 kr.

Unummererede siddepladser

Burhan G

Dato: 24. april 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Burhan G – 2020.3

https://www.youtube.com/watch?v=lCJ2SL-TTp0

Den danske pop- og R'n'B stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og uptempo pophits. Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre.

Burhan G har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Have Dig For Mig Selv og ikke mindst ørehængerne Mest Ondt, Tættere På Himlen, Karma. Derudover strøg han sidste år til tops på hitlisterne med nummeret Lucy. Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde og charmerende entertainer.

En god sang bygger på personlige oplevelser, og Burhan er, med sin klokkeklare vokal, en af de bedste artister i Danmark til at synge sine følelser ud, så publikum kan mærke det. Det kunne også mærkes helt hjemme stuerne, da Burhan G deltog i TV2’s Toppen af Poppen i 2017.

Med 7 studiealbums af velkomponerede og producerede numre, der har medfødt utallige guld og platinplader, lægger Burhan G sig utvivlsomt i førerfeltet af dansk pop.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 340 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 360 kr

Unummererede siddepladser

Mike Andersen Band

Dato: 12. februar 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Mike Andersen

Mike Andersen har modsat tidens trend med at blive hurtig kendt og ligeså hurtigt glemt, spillet et stort og trofast publikum op med sine musikalske evner og sin vedholdenhed. Med 9 (+en EP) udgivelser bag sig og et hav af koncerter i kalenderen, fortsætter Mike Andersen sine aktiviteter for fuldt blus.

Da Mike's mor i hans tidlige teenage år flyttede til Aarhus og tog Mike med sig, var det en stor lettelse for ham at konstatere, at der fandtes andre jævnaldrende med hans levende interesse for blues og soul i det boblende Aarhusianske musikmiljø.

Startskuddet for Mike blev hans møde som 20-årig med legenden Otis Grand, der efter at have hørt Mike spille, inviterede ham til England, hvor han optrådte som special guest med ”The Otis Grand All Star Revue” på The Great British R & B Festival

Mikes formidable evner på bluesguitaren og hans soulede og indlevelses-fulde stemme, giver ham stor anerkendelse og et navn i både ind og udland,

Det syder, sveder og koger i den musikalske gryde, og bandets 1500 koncerter sammen kan tydeligt høres og fornemmes på Mike Andersen Bands live koncerter, der sprudler i sikkert samspil og ikke lader noget tilbage at ønske! Der er nærkontakt mellem bandet og publikum – men så sandelig også internt i bandet, hvor man som publikum oplever at ’tændt’ orkester der virkelig nyder at spille sammen!

Line-up live:
Mike Andersen, voc, gui
Johs. Nørrelykke, gui, voc
Kristian Kold, bas, voc
Kristian Fogh, keys, voc
Jens Kr. Dam, trommer, voc

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Dissing-Las-Cross Band spiller Bob Dylan

Dato: 25. september 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dissing-Las-Cross Band – 2020.3 – 300 x 300 hjem

Der er tale om en enestående autentisk fortolkning af Dylan universet på højeste niveau, hvor Dylans musik vil blive spillet med musikalsk overlegenhed og høj intensitet. Ledt an af Billy Cross som turnerede med selveste ”Uncle Bob” i tre år og som medvirkede på to af hans albums. Dissing & Las har også turneret i flere år med Dylans musik for et begejstret publikum, og det var som publikummer, at Billy Cross blev inspireret til at lave et musikalsk samarbejde. ”Det bliver en stor fornøjelse at spille Dylans sange igen, sammen med et yderst kompetent hold”, bedyrer Billy Cross efter at have hørt Dissing & Las fortolke Dylans musik.

Dissing, Las & Cross Band stiller med A-holdet af musikere, når de indtager scenen med Dan Hemmer på Hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer. Oplev denne unikke kombination af gamle toner i nye fortolkninger.

”Det var sgu lidt nervepirrende pludselig at stå og spille Dylans musik med Billy, der har været kapelmester på en kæmpe turné, et livealbum og et studiealbum Bob Dylan. Men også bare virkelig inspirerende at mærke hans entusiasme og hans fænomenale guitarspil. Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen med det her”, udtaler Dissing & Las.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 300 kr. + forsalgsgebyr - Ved indgangen 320 kr..

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.