Koncert kalenderen

The Watch (ITA) Plays Genesis

Dato: 22. marts 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
The Watch – 2024.4 – 300 X 300 – Hjemmeside

THE WATCH SPILLER GENESIS

The Watch er et 5-mands italiensk band, hvis musik er inspireret af den klassiske progressive rock fra 70’erne og især af GENESIS’ musik i særdeleshed fra den periode, hvor Peter Gabriel stadig var en del af bandet. Med deres lækre intense fremførelser af tidlige Genesisklassikere har The Watch vakt enorm interesse fra Genesis-fans, hvilket bringer bandet på flere og flere turnéer i hele Europa og UK.

Ingen anden gruppe formår at fange Genesis’ eventyrlyst og elektricitet i deres pionertid med så rå følelser. Ikke bare en kold gengivelse eller efterligning, men den virkelige stemning af en live koncert, opført med den samme energi, som den britiske kvintet havde dengang.

The Watch-sangerens dramatiske ”Gabrieleske” vokal – nærmest Peter Gabriel nogensinde – og bandets alsidige instrumentale fortræffelighed sikrer hver aften en rejse tilbage i tiden til de tidlige dage.

Paul Whitehead (Genesis grafiker): “Bandet minder mig mest om Genesis-magien i de tidlige dage”. Steve Hackett (tidligere Genesis lead-guitarist): “The Watch er et band af meget talentfulde mennesker, og jeg anbefaler dem…”
UK Prog Newsletter: “Det, der er det unikke, er vokalen, som er meget lig den unge Peter Gabriels…”

Giorgio Gabriel – lead-guitar, 12 strenget akustisk guitar
Mattia Rossetti – basguitar, 12 strenget akustisk og elektrisk guitar, vokal
Simone Rossetti – lead vokal, fløjte
Valerio de Vittorio – klaver, orgel, mellotron, synthesizere, guitar, vokal
Francesco Vaccarezza – trommer, percussion, vokal

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Celtic Horizon Band – SCO

Dato: 23. marts 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Celtic Horizon Band – 2024.1 – 300 X 300 – Facebook

Som duo startede gruppen oprindeligt under navnet The Celtic Horizon og optrådte som sådan, for det britiske og hollandske publikum i 12 år, bestående af Bob Ferguson og Neil Nicholson, begge kendte hovedfigurer fra det nu nedlagte, men meget publikumspopulære skotske band, Beggars Row.

Med deres unikke optræden med et mix af koncert, show og dans til samspilskoncerter, såkaldte Ceilidhs, blev de straks en succes, og har siden optrådt for utallige nationaliteter fra hele verden. Af højt profilerede spillesteder i hjemlandet Skotland, kan nævnes det estimerede Stirling og Edinburgh slot, det 1. klasses Gleneagles Hotel, samt andre hoteller af bedste skuffe, som gruppen kan skrive på kundelisten, og figurerer ofte i både radio og Tv-programmer. Showet kan sagtens tilpasses det specifikke publikum, hvor netop gæsterne bliver inddraget og delagtiggjort ved at være en del af den spøjse og underholdende optræden, og vil derfor være det ideelle valg til såvel festivaler, som spillesteder af næsten alle størrelser, og kan derefter love en underholdende og fornøjelig oplevelse i selskab med gruppen.

Celtic Horizon Band består af:
Bob Ferguson: Sang – guitar – fløjte – mundharmonika – mandolin og bodhran.
Sebastian Meijer: Violin – sang — djembe og bodhran.
Menno Schilstra: Sang – basguitar – guitar – bouzouki – oktav mandolin – bas tromme cajun – mundhamonika – ’low’ fløjte og bodhran.
Guido Hoogeboom: Sang – harmonika – keyboard.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Goss

Dato: 27. marts 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Goss – 2024.1 – 300 x 300 – Hjemmeside

Goss udgiver sin nye single ‘Naked Mind’ den 17. november og annoncerer samtidig sin største Danmarksturné nogensinde, der går i salg den 20. november kl. 10.00

Efter succesen med førstesinglen ‘Catwalk’ fra sit kommende tredje album, der udkommer til marts, er Goss tilbage med ‘Naked Mind’. Han annoncerer samtidig sin omfattende Danmarksturné, der dækker 17 byer i marts og april 2024. Goss har allerede opnået international anerkendelse siden sin EP ‘Healthcare’ i 2017 og har haft udsolgte koncerter, europæisk supportturné for Mura Masa og optrådt på store festivaler som Roskilde og Corona Capitol (Mexico). Goss’ nye single opstod under en morgen i sommerhus, mens han lavede havregrød til sit band. Sangen, ‘Naked Mind’, handler om at skrælle lagene væk i relationer og være ærlig uden forfængelighed. Sangen udgives den 17. november og følger op på Goss’ dokumentarfilm “Besat Af En Drøm”. Han håber, at sangen kan inspirere folk til at være ægte og åbne op for deres følelser.

Goss udtaler følgende omkring sangen: ”Jeg håber sangen kan sætte noget fri i folk. Jeg håber de får lyst til at blotte sig selv overfor folk omkring dem. Ikke være bange for at sige hvad der rør sig inde i dem. Det er jo på en måde det eneste der rigtigt kan betale sig.”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Enjoy The Silence

Dato: 28. marts 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Enjoy The Silence – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

Kodeordet er coverband.

Enjoy The Silence spiller samme musik som Depeche Mode, låner deres sange og forvandler dem til live-oplevelser.

Hvis du kan lide Depeche Mode og synes, de spiller for sjældent i Danmark, kan Enjoy The Silence tilbyde det næstbedste: En god aften i selskab med nogle fantastiske sange, og en lyd der ligger tæt op af originalerne.

Enjoy The Silence fører publikum gennem det bedste fra Depeche Modes karriere – fra starten af 80’ere til det nye årtusinde, fra Just Can´t Get Enough til Precious.

Originalt er der kun tre personer i Depeche Mode. Men Enjoy The Silence indspiller ikke plader. De spiller koncerter.
For at gøre oplevelsen mindre statisk og lyden mere live, har Enjoy The Silence udvidet holdopstillingen med en ekstra keyboardspiller og en ekstra trommeslager – hvad det originale Depeche Mode også gør, når de spiller koncerter.

Det gælder om at give så mange som muligt en god oplevelse, og for et øjeblik glemme hverdagens gentagelser og brevene fra banken. Der bliver plads til både at danse sig gennem aftenen og til at lukke øjnene og lytte sig væk.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 200 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 220 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Danseaften – Karmaklubben

Dato: 6. april 2024
Tid: 20:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Karmaklubben – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside – kvadrat

I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.

Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet

Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.

Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.

Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.

Læs mere på: www.karmaklubben.dk

Moonjam

Dato: 12. april 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Moonjam – 2024.2 – 300 x 300 – Hjemmeside

Moonjam 40-års jubilæum som live-band i 2024

I sommeren 1984 blev de første Moonjam-sange til…
Og flere af de allerførste fra dengang, ikke mindst saxofonhittet Sarai, lever et liv i luksus den dag i dag! Moonjam opstod i kølvandet på Sneakers. Morten Kærså havde et hav af sange der skulle ud i livet, og allerede i 1984 begyndte Moonjam at optræde rundt omkring i det københavnske bymiljø – Debuten var vistnok til Pinsekarnevallet, hvor bandet spillede tre aftener i træk nede foran Mortens legendariske lejlighed i Skt. Peders Stræde. Gaden,”Strassen”, med lejligheden i nummer 30, som i den grad satte rammerne om Sneakers-universet, blev også Moonjams udgangspunkt. Morten blev i nummer 30, indtil politiet bogstaveligt talt bar ham ud, to år senere; der skulle byfornyes, hovedkvarteret skulle rives ned!

Så jo, Moonjam har faktisk 40-års jubilæum som live-band i 2024!
Sidenhen er det gået for vildt derud af; fra det første album i 1987, med titler som Ticket to Peace, Sarai, Over Bag De Blå Bjerge, Østen for Solen, med Shaida, Gennem Ild og Vand – med tasken fuld af Saxophone-songs, til bryllup med Annabella på en Midsommernat – på eventyr i Thailand med det engelsksprogede album Raining in Asia, hånd i hånd med Belisa og alle de andre engle, der stadig spørger; hvor blev mon Sui af ? Sui og Skt. Peders Engle er altid med når Moonjam spiller live.

Historiens vingesus er fyldt med sange og melodier, der når dig i nuet – for når man tager med i Morten og Moonjams univers, rejser du i tiden… I 2022, blev Moonjam sluppet fri fra det ufrivillige kollektive fængsel – som alle vist stadig kan tænke tilbage på med sælsomme mindelser – og siden da, har Moonjam, med Bobby Ricketts, Rasmus Kærså, Maibrit Olesen og Morten Kærså været på en sand optur – der er blevet spillet for fyldte sale og på spækkede udendørs scener, med en kalender fyldt til randen af en sprudlende blanding af koncerter i alle størrelser.

I 2024 er Moonjam klar til at fejre 40 år som live-band.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

SP – Just & Frost

Dato: 25. april 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
SP-JUst & Frost 2024 – 300 x 300 – Hjemmeside

SP – Just & Frost

Den dynamiske og fantastisk spillende trio, kendt som Sp – Just & Frost, tager sammen med forårets komme, på en seks ugers turné i april og maj 2024.

Budskabet er stadig det samme som i 1999, da trioen udsendte deres legendariske ”Live in CPH”, et album hvorpå et stopfyldt Café Bopa, for en aften, blev omdannet til en svedig klub på Frenchmen Street i New Orleans, der med trioen i topform assisteret af et velspillende hold blæsere, fik caféens tag til at lette og skabte et album, der udgør en milepæl i historien om Sp – Just & Frost.

Gennem tiden har Sp – Just & Frost manifesteret sin position som et af Danmarks bedste live-acts. Trioen har udsendt en stribe albums, enkelte med egne sange og andre med mange af de klassiske sange, som har sit udspring i New Orleans.

Sp – Just & Frost har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivationen for at starte turbussen op igen.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Cisilia & Pharfar

Dato: 26. april 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Cisilia & Pharfar – 2024.2 – 300 X 300 – Hjemmeside

Ungdom møder erfaring, når Cisilia og Pharfar turnerer i 2024.

Der er lagt op til en lækker aften med masser af reggae og dancehall, når de sammen præsenterer en lang række af hits fra deres bagkatalog. Cisilia har haft mange hits, som stadig rammer en bred målgruppe og har de senere år udgivet en del nye singler. Pharfar har igennem mange år udover sine egne ting været med i en række projekter som Bigstok Røgsystem og Humørexpressen samt produceret hits for en lang andre danske kunstnere. Senest har Cisilia spillet en af hovedrollerne i musicalen NATASJA, som solgte mere end 30.000 billetter på Operaen i København, en musical som Pharfar stod bag og også selv deltog i.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 190 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 210 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Stine Bramsen Duo m. Kajsa Vala

Dato: 10. maj 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Stine Bramsen – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

Unummererede siddepladser

Roserne er nærmest væltet ned over Stine Bramsen på det seneste. Ikke blot på grund af hendes fantastiske soloalbum ”Blonde & Blank”, men også for hendes præstationer på de danske livescener. Det er blevet til 5 stjerner i adskillige dagblade og beskrivelser som stærk, perfekt, strålende, klasse, sårbar, forrygende, skarp og en sej kaptajn.

Nu gæster hun Vershuset i et duo format med den gudsbenådede guitarist Kajsa Vala, der også er soloartist i eget navn. Hun har bl.a. udgivet to soloalbums samt spillet anmelderroste koncerter over hele landet.

Koncerten tager udgangspunkt i sangene fra Stine Bramsens anmelderroste soloalbum ”Blonde & Blank”. Et album der er blevet hyldet, med citater som: ”et mageløst og modent soundtrack til den moderne kvindekamp (GAFFA)”, ”… hun tager opgøret og siger fra. På en elegant og insisterende måde – og på alle kvinders vegne (Politiken)”, hun ”… mestrer poppens ABC med traditionelt forankret håndværk på internationalt niveau (Ekstra Bladet)”.

Det bliver en aften hvor vi kommer helt tæt på de to stærke og talentfulde kvinder.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 280 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 300 kr.

Unummererede siddepladser

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Danseaften – Karmaklubben

Dato: 18. maj 2024
Tid: 20:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Karmaklubben – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside – kvadrat

I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.

Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet

Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.

Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.

Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.

Læs mere på: www.karmaklubben.dk

Doors Alive

Dato: 7. september 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Doors Alive – 2024 – presse 300 X 300 – Hjemmeside

Efterår 2024 vender den fantastiske kvartet The Doors Alive tilbage til Danmark igen, hvor de blandt andet kan opleves i Næstved.

The Doors Alive er af mange udnævnt som verdens bedste The Doors tribute band. Bandet har turneret rundt i verden i nu over ti år, hvor de har genskabt oplevelsen af det ikoniske og udødelige rock band fra Californien. Og de får begejstrede og flotte anmeldelser og udtalelser med på vejen stort set alle vegne.

Bandet fra England imponerer med deres præcise, autentiske og stemningsmættede hyldester til Jim Morrison og Co’s helt usædvanlige katalog af rocksange.

Når de er på scenen, så leverer de ikke bare en koncert, men en forestilling, hvor musikken og Morrisons poesi er drejebogen. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældene og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution, rockmusikken og hippiekulturen virkelig satte sindene i kog.

Amerikanske The Doors havde i sin oprindelige form en forholdsvis kort karriere. Dette selvfølgelig på grund af Jim Morrisons alt for tidlige død i 1971. Men at bandet fik sat et uudsletteligt aftryk på rockhistorien, det hersker der ingen tvivl om. Sangene er der, lyden er der… Og den bliver nu flot forvaltet videre af The Doors Alive.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Barselona

Dato: 13. september 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Barselona – 2024 – 300 X 300 – Hjemmeside

Barselona synes at have været på landkortet længe. Når man debuterer som 16-årig og derefter udgiver musik med en uovertruffen højfrekvens og en nærmest konstant turnéaktivitet, ja, så giver det genlyd i musiklandet. Læg dertil en ulidelig lang pandemi, ja, så fremstår man måske gammel-i-gårde. Faktum er, at Rud og Rasmus kun er henholdsvis 23 og 24 år gamle.

Trods den unge alder udgav de i september deres fjerde album ’Væbnet Hjerte’. som modtog en sand stjerne-regn fra anmelderkorpset, hvor albummet blev beskrevet som et ”generationsportræt” samt ”bandets til dato bedste og mest helstøbte album”. De flotte anmeldelser er ingen overdrivelse og velsagtens en ny-klassiker.

På den efterfølgende albumturné rundt i landet i 2023 modtog bandet også flotte anmeldelser: Soundvenue skrev:
”Rud Aslak er født til at være frontmand for sin generations største rockband”.

Live leverer Barselona en rockkoncert, der favner bredt og rummer det meste – lige fra store omkvæd, bastunge beats, soloer og fart på, ned til inderlige klaverballader og fællessang. Barselona har lige siden deres begyndelse elsket at komme rundt i hele landet og stå ansigt til ansigt med deres publikum. Netop derfor er det med stor glæde for bandet at de på denne turné besøger byer og spillesteder, de aldrig har besøgt før

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 220 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 240 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Die Herren

Dato: 14. september 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Die Herren – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

”U2’s BEST” koncerttur 2024

Die Herren har turneret hele Danmark med U2’s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991! Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2’s musik fungerer live. Die Herren har spillet sangene i alle mulige tænkelige og utænkelige sammenhænge. Fra shows med store lydanlæg og omfattende lysshow, til helt små, intime koncertsteder. På festivaler, i koncerthuse, spillesteder (store som små), i kirker og telte, på uddannelsessteder, barer og plejecentre – både udendørs og indendørs.

Die Herren har optrådt for koncert- og festivalgæster, virksomheder, foreninger, udsendte soldater og veteraner, kirkegængere, konfirmander, gymnasieelever, pensionister og private og mange, mange flere. U2’s musik og tekster kan spilles for alle – blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden!

Med ”U2’s BEST” ønsker Die Herren som altid, at give publikum en musikalsk rejse ind i U2’s musik-univers. En rejse, som de måske ikke selv havde set komme eller forventet! Publikum skal føle sig velkommen og værdsat – inddraget og suget ind i koncerten, så de går hjem med en oplevelse af overraskelse og energi. Man overraskes over hvor intense og nærværende U2’s sange bliver i Die Herrens fortolkninger. Sangene får nyt liv og ny energi i nuet, uden at de mister historiens U2-touch.

One, With or Without Your, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven’t Found What I’m Looking For, Where the Streets Have No Name, New Years Day, og alle de andre store sange virker så fremragende live – og bliver naturligvis en del af U2’s BEST.

Die Herren kan noget med musikken, som U2 ikke selv har kunnet i mange år, nemlig at føre det ud på selv de små steder. U2 spiller kun på store arenaer, som regel aldrig for mindre end 20.000 mennesker. Die Herren gør en dyd ud af, at koncerterne skal være tætte og nærværende. Deres mission er at nå ud til alle” publikummer helt ned til bagerste række. Publikum inviteres og opfordres til at blive en vigtig del af koncerten, som naturligvis altid har det erklærede mål, at blive Die Herrens “bedste til dato”.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 220 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 240 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Baskery (SE)

Dato: 20. september 2024
Tid: 21:00 - 23:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Baskery – 2024.2 – 300 x 300 – Hjemmeside

Uanset hvilket land eller hvilken type scene de svenske søstre indtager, er publikums reaktion næsten altid den samme; at de hverken har hørt eller set noget lignende. At søstrenes måde at håndtere deres instrumenter på, bandets unikke opsætning og kraftfulde lyd er helt uden sidestykke.

For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre givne genrer, friheden til at turde mixe og matche, at tage punkens ligefremhed og væve det sammen med singer/songwriter-traditionens subtile og imødekommende touch. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres lyd.

Bondesson-søstrene har turneret verden rundt med blandt andre Robbie Williams, Gary Clark Jr. og Brandi Carlile. De har spillet på de samme festivaler som Tom Petty, Foo Fighters, Alabama Shakes, Lady Gaga og Charles Bradley m.fl. og sammenlignes med kunstnere som f.eks. Fleetwood Mac, First Aid Kit, Black Keys til Led Zeppelin, ZZ Top og The Rolling Stones.

I 2014 flyttede gruppen til USA for at skrive og indspille et album for ingen andre end Warner Bros. Opholdet var oprindeligt tænkt til at vare maksimalt 1 år, men det tog 2 år før Baskery igen var tilbage i Europa – en hel del oplevelser rigere.

I efteråret 2018 kunne bandet endelig udgive “Coyote & Sirens”, og siden udgivelsen har gruppen turneret i både Sverige, Europa og USA, samtidig med at de har skrevet nyt materiale til deres kommende album, som forventes udgivet i sin fulde længe i sommeren/efteråret 2022.
I 2020 udkom EP’en “Leafland Avenue” indspillet i et charmerende træhus, som Baskery lejede i ni måneder i Nashville i 2014. EP’en består af særligt udvalgte covers arrangeret og produceret af bandet med det formål at hylde nogle af søstrenes yndlingskunstnere. En sang af henholdsvis Bruce Springsteen, Cyndi Lauper, Empire of The Sun, The Supremes og Roxette udgør den fem-sporede EP.

Helt aktuelt ser Baskery frem til en planlagt indspilning i England med producer Sean Lakeman her i februar 2022, og herefter vil bandet kunne opleves på festivaler rundt om i Europa; herunder Glastonbury, Maverick Festival, Rhythmtree Festival, Stockholm Americana og Nord Als Festival.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Bobo Moreno & The Soulshakers

Dato: 27. september 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Bobo Moreno & The Soul Shakers – 2024 – 300 X 300 – Hjemmeside

Bobo Moreno har siden slutningen af 80’erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange. Han har kunne opleves i mange tv-optrædener i musik- og underholdningsshow, og så har han igennem årene arbejdet med store navne som Sanne Salomonsen, D-A-D og Birthe Kjær.

Nu kan du få lov til at opleve Bobo Moreno til koncerter på de danske spillesteder, hvor der er garanti for masser af dejlig musik og en fantastisk stemning. Han kan nemlig begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Han medbringer et fantastisk hold af professionelle musikere.

Kjeld Lauritsen – nylig modtager af den prestigefyldte Ben Webster pris – spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld har udgivet 6 CD’er i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Uffe Steen på guitar mestrer hele spektret fra rå blues over swingende jazz til rockballader. Nærmere præsentation burde være overflødig, men det kan dog nævnes at Uffe også har modtaget den Ben Webster prisen. Spilleglæde, stor musikalitet og en evne til at løfte ethvert band op er hans kendemærker. Uffe Steen spiller bl.a. i Shades Of Blue og Grarup Allstars

Trioen kompletteres af den virtuose trommeslager Esben Bach, der er en af de travleste musikere på den danske rock- blues- og jazzscene. Hans eminente teknik og store kendskab til mange stilarter gør ham til det ideelle valg til gruppen. Hans groovy trommespil høres bl.a. i med Uffe Steen i Grarup Allstars.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 190 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 210 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

The Boyband

Dato: 5. oktober 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
The Boyband – 2024 – 300 x 300 – Hjemmeside

“As Long as you love tour”

Ret på øjenbryn og midterskilning, fyld et par sjatter fra barskabet i din Eastpack og så afsted til festen hvor stereoanlægget banker varme Boyband-hits ud som på rullebånd!”

Lyder det også som din ungdom i de glade 90ere??

Kærlighed og Boybands har altid gået hånd i hånd… Denne aften bliver ingen undtagelse!

Siden 2018 har The Boyband, sammen med Jer, dannet et fantastisk fællesskab og skabt et genhør med de største klassikere fra boybands som Backstreet Boys, Take That, Westlife, Boyzone, Five og mange flere. The Boyband er Danmarks eneste tribute boyband, og målet er at ære disse ikoniske gruppers fantastiske popsange.

Nap dine 90er buddies under armen og oplev et forrygende genhør med kæmpe pophits krydret med venindeskrål, kærlighed og fællesskab.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 230 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 250 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Alberte Winding Band

Dato: 11. oktober 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Alberte Winding m. Band – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

Lyse nætter og nye stjerner’

En koncert med Alberte Winding er en mulighed for at opleve nogle af de mange højdepunkter fra et langt og poetisk virke. Sammen med sit velspillende band tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i sit store repertoire, der også byder på sange fra hendes seneste udgivelse, “Nye Stjerner”.

Det nye album kom på gaden i oktober 2023 og er blevet til i samarbejde mellem Alberte Winding og hendes mand, musikeren Andreas Fuglebæk. “Nye Stjerner” er en ode til livet og rummer alt fra tidens bekymringer til en fejring af kærligheden. – Albummet handler om at finde sin plads i egen alder, i hverdagen, i kærligheden, i ungdommen, i mørket og allermest i lyset, fortæller Alberte, som de fleste danskere er på fornavn med. Med sin nærværende, inderlige stemme og sine hverdagspoetiske tekster har Alberte rørt både børn og voksne i mere end 35 år. Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter og har i foråret 2023 udgivet romanen, “Hvad jeg tænker mens du taler”.

Musikken har dog været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum tilbage i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer, og nu er der mulighed for at opleve Alberte med band live på scenen med sange fra det omfattende repertoire.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 260 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 280 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Philip Sayce (CAN)

Dato: 18. oktober 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Philip Sayce – 2023.2 – 800 X 513 – Billetten

Philip Sayce – rock’n’roll’ er af guds nåde …

Rygterne, hvis der nogensinde har været nogen, om rock’n’roll’s død, er stærkt overdrevne. Dét er Philip Sayce et levende og larmende musikalsk bevis på. Den amerikansk-canadiske sangskriver og guitaristgør sit for at holde liv i rockmusikken.

“Who the fuck is that guitarplayer…“, som Jon Bon Jovi så poetisk og imponeret har udtalt sig om hr Sayce.Svaret er måske lige så simpelt, som Melissa Etheridges udtalelse om selv samme guitarist: ”Han er den bedst bevarede hemmelighed i rock’n’roll’ … og jeg fandt ham.” Det er hun ikke længere alene om at have gjort. Den walisisk-fødte guitarist har egentlig været på banen og på scenerne siden 90’erne, hvor guitarhelten Jeff Healey tog ham under sine vinger som en del af Healey-bandet.

Efterfølgende var han fast inventar på holdet bag Mellissa Etheridge, turnerede også med ZZ Top og Deep Purple, hvorefter han for alvor tog fat på den solokarriere, der i høj gradstadigvæk bærer. Han udgav albummet Influence i 2015, og det seneste album Spirit Rising så dagens lys i 2020 og afspejler–med guitaristens egne ord–hvem han er, hvor han er, og hvor han er på vej hen… og han er blandt andet på vej til Europa og til Danmark, hvor du kan møde ham på Vershuset den 8. december 2023

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Carl Emil Petersen – SOLO

Dato: 19. oktober 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Carl Emil Petersen – 2024.2 – 300 X 300 – Hjemmeside

Unummererede siddepladser

Carl Emil Petersen indtager landets teatre og koncertsale på sin kommende soloturné i 2024.

Storbypoeten Carl Emil Petersen har tidligere høstet roser for sine akustiske solokoncerter, og i efteråret 2024 drager han endelig ud i landet igen på en turné, som tager ham forbi nogle af landets smukkeste scener.

Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere herhjemme.

På sin soloturné tager han sit seneste album ‘Skillelinjen’ med i bagagen. Et album, som Jyllands-Postens anmelder gav femstjerner sammen med ordene “alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, og på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier.

På sin kommende efterårsturné kommer publikum helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer ny-klassikere som ‘København’, ’Frit Land’ og ‘Amager Forbrænding’.

Rundt omkring ilandets små forsamlingshuse og smukke teatersale vil Carl Emil Petersen folde sine tekster og deres fortællinger ud i mere intime rammer. Selv fortæller han om den kommende tourné:
“Jeg holder virkelig meget af at spille mine soloshows. Hver aften er en ny oplevelse. Nogle aftener er det knappenålen der falder i guldsalen, og næste aften kan der være en løssluppen energi frapublikum som jeg responderer på. Det hele handler om at være til stede og skabe noget magi i rummet.

Solokoncerterne står i kontrast til de storladne rockkoncerter, som Carl Emil Petersen spillede i forbindelse med albummets udgivelse i år. I efteråret 2024 vil sangene vise sig fra deres mest rå og ærlige side, når Carl Emil Petersen fremfører sangene i den form, de tog, da de blev skrevet derhjemme – med ham selv på guitar, på klaver, og med tekster, som kun han kan skrive

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 310 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 330 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Kalaset

Dato: 16. november 2024
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Kalaset – 2024.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

Støvet har lige akkurat lagt sig efter dit nye yndlingsband, KALASET, spillede deres sidste koncert som punktum for deres imponerende 2023 der også bød på bandets anden P3’s Uundgåelige medstorhittet ’Tag Mig Som Jeg Er’.

Det prisvindende band opruster igen og er klar til både at indtage Store Vega, sommeren 2024 samt love nyt musik til foråret.

Musikredaktionen GAFFA tøvede ikke med at give både debutalbum og forårskoncert 5 stjerner med kommentaren: ”Dét dér. Det er musik, der kan få et halvt hundrede tusinde mennesker til at hoppe i takt og rammes af dagen-der på hæshed”.

KALASET har bygget et hus. Et hjem. Alle er inviteret – ”Og netop dét, er essensen i KALASET’’. Bandet, som i 2,5 år har boet sammen i en lille by udenfor Skanderborg, er nu flyttet fra hinanden til alle afkroge af Danmark. Deres hus udvides og vi er alle sammen inviteret med ind i det nye kollektiv! Rammerne om det nye kollektiv er lige der foran scenen, hvor bandet er bedst, og publikum er i fokus!

KALASET emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i bandets musikalske univers

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”