Event Details
”Der er ingen der venter på os” er titlen på seneste album fra Tue West, der udkom i marts 2016. En personlig plade med kompromisløse og poetiske tekster, der også tager fat der hvor de fleste slipper.
Og med en melankolsk, men stadig håbefuld undertone, hvor den mere voksne og dybe vokal tager lytteren i hånden, på en rejse gennem musikalske og lyriske landskaber og årstider.
Når Tue West indtager Spillestedet Vershuset vil albummets titel helt sikkert ikke holde stik – for naturligvis er der altid en række koncertgæster, der venter på Tue West, og denne gang med et syv mands stort band som tæller innovative musikere fra nogle af de mest respekterede nyere danske projekter.
Tue West band spiller ofte lange koncerter og kommer rundt om hele det prisvindende og alsidige bagkatalog. Og giver også plads til personlighederne og instrumentalisterne.
Tue West band har musikalsk bredde og samtidig er det en uforudsigelige oplevelse der bærer præg af medlemmernes flirten med jazzmiljøet. Det spontane og legesyge element ligger på lur, i takt med respekten for sangskrivningen og den fortællende lyrik.
Tue West Band består af:
Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev)
Jacob Funch (Teitur, I got you on tape, Lars H.U.G)
Jeppe Skovbakke (I got you on tape)
Jeppe Gram (Steffen Brandt, Cæcilie Norby, Peter Sommer)
Mikkel Ploug (Ploug Group)
Blæsersektion: Albert Raft og Niklas Antonsen (Efterklang).
Pris 110 kr. + forsalgsgebyr – ved indgangen 130 kr.
Dørene åbnes kl. 20.30
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.