Event_ny

Danseaften – Karmaklubben

Dato: 5. september 2026
Tid: 20:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Karma 3

I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.

Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet

Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.

Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.

Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.

Læs mere på: www.karmaklubben.dk

Læs mere
Die Herren – 2025.1 – 300 X 300 – Hjemmeside

Ekstra koncert her: https://vershuset.dk/event/die-herren-ekstra-koncert/

Die Herren tager på U2-afskedsturné

Efter 35 år og mere end 2.500 koncerter har Die Herren besluttet at sige farvel. I 2026 spiller bandet sit sidste år som U2-tributeband og afslutter hermed en lang karriere, der startede i 1991.

Bandet skriver:
”Vi ønsker at stoppe, mens vi stadig kan levere ”den bedste koncert nogensinde” og derfor er tiden nu kommet til at sige farvel når 2026 er slut. Indtil da skal vi rundt og tage afsked med alle de trofaste fans og følgere, spillesteder og arrangører, der gennem årtier har været en del af vores verden.

Det har været en utrolig rejse, og det har været en ære at bringe U2’s musik til live for så mange mennesker og helt utroligt, at vi har fået lov til det i så mange år.

Afskedsturen bliver en lejlighed til at vise den store taknemlighed, vi har for den danskelive-scene. Vi har altid følt os værdsat og accepteret. Spillesteder, arrangører, bookere, teknikere, musikklubber, festivaler – alle har vist os respekt og givet os en seriøs behandling.

Vi gør klar til en sidste gang at stå ansigt til ansigt med det publikum, som vi altid har haft den største respekt for. Det skal blive en heftig afslutning på en fantastisk karriere, hvor vi en sidste gang skal give U2s fantastiske sange en værdig rock-tur igennem Die Herren-møllen.

Tak for den tid I har givet os.”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 250 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 270 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Læs mere

Letz Zep (UK)

Dato: 18. september 2026
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Letz Zep – 2026.2. – 300 X 300 – farve kva – Hjemmeside

Letz Zep – Den Ultimative Led Zeppelin-oplevelse!

Prisvindende Letz Zep er planetens største og mest autentiske Led Zeppelin tribute-band! De er anerkendt og beundret af selveste Jimmy Page og Robert Plant som det eneste Led Zeppelin-tributeband i verden! Letz Zep både lyder som og ligner musiklegenderne i Led Zeppelin – “I walked in – I saw me!” Robert Plant. Og man kan ikke fortænke Plant i sin overraskelse – forsanger Billy Kulke ligner ligner ham og har en vokal, der kommer skræmmende tæt på Plants i Led Zeppelins storhedstid!

Gå ikke glip af dette utrolige show, der med helt autentiske gengivelser tager publikum tilbage til tiden hvor Led Zeppelin fyldte stadions over hele planeten! Showet inkluderer alle de mange store klassikere som Immigrant Song, Kashmir, The Song remains the same, The Rainsong, Heartbreaker, Good Times Bad Times, Ramble on, When the Levee Breaks, Rock and Roll, Trampled Under Foot, The Ocean, Black Dog, Whole Lotta Love, Dazed and Confused, Communication Breakdown og selvfølgelig rockballaden over dem alle; Stairway To Heaven!

Letz Zep har optrådt i 50 lande – heriblandt Australien, Brasilien, Rusland og Mexico og adskillige lande i Europa! De har optrådt på 100 festivaler overalt i verden – herunder Viva Latino i Mexico og helt sensationelt også på Wacken Open Air som det eneste kopi-band nogensinde! Medlemmerne af Letz Zep er professionelle og meget erfarne musikere, der hver især har spillet og turneret i acts som Ozzy Osbourne, Roger Daltrey, Debbie Bonham, Uriah Heep og Saxon. Og forenet i Letz Zep har de optrådt til festivaler og events sammen med navne som Janes Addiction, Motorhead, The Moody Blues, Ritchie Blackmore, Accept, Jethro Tull og The Chemical Brothers!

Letz Zep optrådte som hovednavn til det store officielle hyldestshow for John Bonham (John Bonham – A Celebration) og Jimmy Page inviterede dem til at optræde til udgivelsen af Led Zeppelins “Mothership” og senere til udgivelsen af Led Zeppelins remastered DVD-udgivelse “The Song Remains the Same”. De er altså helt tæt på det “rigtige” Led Zeppelin, og betragtes som det officielle tribute verden over!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 250 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 270 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Læs mere

C.S.Nielsen Band

Dato: 25. september 2026
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
CS Nielsen – 2026.3 & Johnny Stage – 300 X 300 Hjemmeside

C.S.Nielsen er Danmarks ukronede Country/Americana-konge.

Igennem omfattende koncertvirke i ind- og udland og med fem kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser (Better Times (2023), Pilgrims (2020), Jericho Road (2016), Man of the Fall (2012) og Against the Dying of the Light (2007)) har han etableret sig som en unik dansk ambassadør for Americana/roots/country/folk-musikken – samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft.

CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser.

Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige. Sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tvivl, tro, håb og kærlighed, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange. CS Nielsens femte album Better Times udkom i 2023 og er ligesom de foregående fire blevet overordentlig godt modtaget.

Live akkompagneres CS Nielsen af erfarne musikere:
Johnny Stage (Sort Sol, Martin Hall m.fl.) på kor, el-guitar, el-mandolin, Fender VI. Johannes Gissel (Tele Rouge, The Billy Surfs m.fl.) på tangenter, kor og trommer. Jesper Haugaard (Kim Larsen & Kjukken) på bas.

Pressen skrev:
GAFFA, 5 stjerner “Han er en af de mest interessante ambassadører for countrymusikken herhjemme. Og det er slet ikke sandt, når CS Nielsen synger ‘I Cannot Share My Darkness’. Det går fint; selv de sortrandede prærieulve hyler med.”

Kristeligt Dagblad, 4 stjerner:
“Jeg har skrevet det før, men det er stadig et privilegium at vi i Danmark har en sangskriver som CS Nielsen..
Han står stadig med fødderne solidt plantet i country’ens traditioner og æstetik, men han er også fortsat helt sin egen, i den bedste betydning af det udtryk.”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”

Læs mere

Kulturnatten i Vershuset 2026

Dato: 2. oktober 2026
Tid: 19:30
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
Kulturnatten i Vershuset 2026 – Billedtekst – rød 2026.05.23

GRATIS ADGANG



Kulturnat 2026 i Næstved byder traditionen tro også på live-musik på Vershuset. Her åbnes dørene for en gratis dobbeltkoncert med Natmandsfolket og Mayday.

Natmandsfolket – Kl. 19.30

Legesygt rockband fra Aarhus. Forsanger og sangskriver Frederik Tygesen er manden bag Natmandsfolket, der er et relativt nyt indslag på den danske musikscene. Bandet leverer original dansksproget musik, der binder tråde til ikoniske navne som Gnags, Steppeulvene og CV Jørgensen.

Det århusianske orkester ‘Natmandsfolket’ udgav i vinteren 2023 deres debut single ”Antihelt i sikkerhed”. Singlen er den første af en række sange, som er indspillet i det gamle feedback studie i Århus. Projektet blev skudt i gang med en Danmarks-tur i foråret 2024, fulgt op af en række single udgivelser.

Sangenes temaer kredser om det “nu” vi lever i. – Tekster som sætter vores samfund\ på spidsen og hylder alt det nytteløse samt det bedste i livet. Manden bag projektet hedder Frederik Tygesen. Tidligere har han levet som professionel musiker, billedkunstner og gademusiker i Europa og Californien. Mange af hans universer smelter sammen i lyrik, malerier og digte. Hvor han forsøger at trække historien ind i vores samtid under parolen, at man må kende sin fortid for at forstå nutid og fremtid.

Tekstuniverset er inspireret af bl.a. Eik Skaløe (Steppeulvene), CV Jørgensen, Dan Turrell m.fl.

Mayday – Kl. 21.00

Mayday er et lokalt super-sammenspillet ambitiøst festband, bestående af 4 musikere, alle rige på erfaringer fra utallige spillejobs udstyret med stor musikalitet og spilleglæde der uundgåeligt smitter af på enhver fest !

Lars Mathiesen: Vokal og Keyboard
Lasse Kjærulf: Guitar og Vokal
Jacob Brandt Jensen: Bas og Vokal
Jens Ulrik Simonsen: Trommer og Kor

Dørene åbnes 19:00 – Koncertstart 19:30

Gratis Entré

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Læs mere