Best Of Bowie


Event Details

Dato: 29. januar 2027
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
2027

Best of Bowie vender tilbage til Næstved

Best of Bowie er tilbage i Næstved efter mange års succesfuld turnévirksomhed med hyldestkoncerter til den legendariske David Bowie. Gennem årene har bandet spillet på nogle af landets største scener, herunder Smukfest, Amager Bio, Viften og Train, ligesom de har gæstet adskillige festivaler og en lang række af Danmarks hyggelige spillesteder.

I 2018 gæstede de også Vershuset, hvor de leverede en stor koncertoplevelse for de mange Bowie-fans fra Næstved og omegn.

Efter David Bowies alt for tidlige bortgang i 2016 drog bandet på turné rundt i Danmark og opdagede hurtigt, at interessen for hans unikke musik lever i bedste velgående blandt et stort og trofast publikum.

Bandets musikalske leder og mangeårige guitarist, Flemming Rasch, har samlet et hold af særdeles dygtige Bowie-musikere. I front står sangeren Martin Stokbro, som er en oplevelse i sig selv. Med en stærk stemme, stor scenetilstedeværelse og en smittende energi formår han at tage publikum med på en musikalsk rejse gennem Bowies fantastiske univers – en rejse, der sender publikum til Mars og sikkert tilbage igen.

Glæd dig til en aften fyldt med klassiske Bowie-hits, musikalsk overskud og en koncertoplevelse, der hylder en af rockhistoriens største kunstnere.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”