Event Details
Chris Grey & The BlueSpand er klar til at spille hæsblæsende blues/funk-koncerter rundt i Danmark. Bandet er et internationalt anerkendt live-navn og har både været nomineret til Odense Live Prisen (2019) og DMA Blues (2022). Bandet har spillet et væld af danske og udenlandske koncerter samt headlinet flere internationale festivaler – bl.a. side om side med Simple Minds. Med et kæmpe glimt i øjet lavede Chris Grey & The BlueSpand albummet, Funk The Mall, der handler om almindelige ting fra hverdagen, men leveret med spandevis af humor og plads til et realitetstjek.
Om pladen Funk the Mall fortæller bandet:
”Det er alt fra at gå en tur med sin hund, til at sætte lidt gang i sin indkøbstur i storcenteret, til konen der snakker lidt meget, og som hellere vil læse en bog, end at have lidt sjov i soveværelset. I den mere alvorlige ende, kommer vi omkring ikke at have tid nok til at nå alt det man holder af, over hvordan vi blot kan se på, at nogle har fået storhedsvanvid og sætter verden på den anden ende, se på at folk slår hinanden ihjel, mens vi skriver kærlighedssange.”
Chris Grey & The BlueSpand leverer blues i en moderne udgave, og ved at krydre genren med elementer fra soul, funk, R&B etc. spiller de sig ind i publikums hjerter. Bandet så dagens lys i foråret 2011, og siden har de spillet talrige koncerter i ind- og udland. I 2017 gik bandet viralt med musikvideoerne ”Grab’em by the Elbow” og ”Mammas Mammalaid” – hvor sidstnævnte fik 1 mio. views på 10 dage.
Dette har skabt en bundsolid fanbase og following på de sociale medier, hvor trioen fodrer deres fans med skarpe og humoristiske indslag.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”