Johan Kolstrup Band


Event Details

Dato: 26. november 2022
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
2022

Johan Kolstrup er en upcoming artist med gejst og sult efter især livescenen og med sange som ‘Motorcykelkapløb’ forsøger han, at ruske op i publikum som livet har rusket op i ham.
Som Johan siger: “Jeg opfordrer lytteren til at stikke en finger i jorden og spørge sig selv “Hvad er det vi tror vi skal nå?“. Johan svarer selv på spørgsmålet: “En masse ubetydelige ting, som jeg troede, jeg ‘burde’ og ‘skulle’, men som ingen virkelig værdi har i mit liv hverken for mig selv eller folk omkring mig!” Derfor kvittede han sit job og begyndte at arbejde tre gange så meget som før. Ordet arbejde er i øvrigt skiftet ud med ord som vilje, ild, nysgerrighed, fremskridt og leg. Udover nærvær og aktualitet har Johan Kolstrup en kraftig stemme og markant falset.

Adam Bouttai, GAFFA skriver: “… fine fraseringer af en stemme, der trækker store veksler på det ægte, det skrøbelige og det triste. Falsetten kommer fra et ægte sted, uden at det bliver tudeprinse-pop…”. ”Frk. Andersen & motorcykelracet” er den foreløbige kulmination på Johan Kolstrups formative-og musikalske rejse, der startede i hjembyen Skive.
Her trådte han sine musikalske barnesko, da han som 12-årig skrev sine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld.

Han indspillede i 2016 sit engelsksprogede og anmelderroste album “Ruffled Feathers” i Berlin. De lyse nætter og den nordiske melankoli trak ham dog tilbage til Danmark, hvor han nu har fundet hjem som dansksproget sanger-og sangskriver under den selvbestaltede genre Surrender- Pop

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.