Event Details
Kenn Lending Blues Band i topform!
Guitaristen og sangeren Kenn Lending er om nogen Skandinaviens “Bluesmand”, og Kenn Lending Blues Band er en institution i Danmarks og Nordens musikmiljø. Siden 1980 har Kenn styret dette band til tusindvis af succesfulde koncerter i ind- og udland, hvor humor, alvor, spilleglæde og et pakket dansegulv har været faste ingredienser.
Kenn’s filosofi er enkel og effektiv: “Blues er som et sprog man må tilegne sig, for at kunne fortælle sin egen personlige historie. Ligeledes gælder det om at levere nutidig bluesmusik, i alle sine afskygninger og “grooves”. Bandet skal også være som en legeplads, hvor alle musikerne har optimal mulighed, for at improvisere og præge musikken med deres indlevende virtuositet og personlighed. Derfor er to koncerter med Kenn Lending Blues Band aldrig helt ens.
Han fik den traditionelle “mesterlære” igennem sit lange venskab og samarbejde med bluessangeren og barrelhouse pianisten Champion Jack Dupree, født 1909 i New Orleans. Fra 1978 og indtil Jack Dupree’s død i 1992, spillede duoen over 1000 koncerter i 35 lande og stater i Europa, Afrika og Nord Amerika. Deres nærmest symbiotiske sammenspil kan høres på mere end 20 pladeindspilninger.
Kenn Lending har udgivet 13 albums I eget navn, og medvirker på langt over 20 albums med amerikanske kunstnere som Champion Jack Dupree, Memphis Slim, Mickey Baker, Louisiana Red, Luther Allison, Aron Burton, Janice Harrington, Lillian Boutté og The Band.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.