Featured Image

Sahra da Silva


Event Details

Dato: 18. november 2023
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
2023

Fra første strofe rejser hårene sig. Nærværet vælter udover scenekanten og foden kan slet ikke undgå at vippe i takt. Sahra da Silvas talent inden for soul- og bluesgenrerne mærkes med det samme. Man fornemmer en gammel sjæl, der med musikalsk autoritet og en besjælet, kraftfuld vokal, med rette kan betegnes som en af Danmarks store, kvindelige soulsangerinder.

Københavnske Sahra da Silva har i mere end et årti været en etableret del af den danske bluesscene og har i den grad fået skabt sig et navn som soloartist. Hun udgav debutalbummet #blueswoman (2020), som rummer en blanding af Sahra’s egne sange samt et par fortolkninger af gamle klassikere. Sahra da Silva har optrådt med et utal af danske soul og blues artister, heriblandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager, opvarmet for den engelske soulsangerinde Joss Stone m.fl.

Hun er aktuel med singlen ”Learn To Love Again” skrevet af Sahra og produceret af Laust ”Krudtmejer” Nielsen. Èn af Sahra da Silva’s helt store forcer er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz, blues og americana, og hun er af musikanmeldere blevet beskrevet som et rent ”powerhouse”, grundet den kraftfulde stemme og hendes engagerede sceneoptræden. Samtidig besidder hun en afmålt kraft og nuancerigdom, som leder tankerne i retning af Etta James. Nu er Sahra da Silva på vej med et helt nyt album, der udgives i efteråret 2023 samt en EP, der udgives i foråret 2023. Med sit gennemmusikalske band i ryggen og en stil, der bedst beskrives som Retro Soul, opleves de sjælfulde dybder og med elementer af både soul- og blues, bringes de til fuldt nærvær på scenen – og i hele koncertsalen!

Line up:
• Sahra da Silva (vocal/percussion)
• Rune Højmark (guitar)
• Lasse Storgaard (hammond)
• Laust “Krudtmejer” Nielsen (bas)
• Jens Stoklund (trommer)

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 120 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 140 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.