Featured Image

The Boy That Got Away


Event Details

Dato: 6. oktober 2018
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Spillestedet Vershuset
2018

The Boy That Got Away er uforfalsket og kompromisløs rock, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne, møder grungens vilde, men melodiske rebelskhed. Det er lyden af buldrende trommer, pulserende baslinier, overbelastede forstærkere og en respektindgydende vokal i front. Siden begyndelsen i 2011, har bandet turneret flittigt, hvor det er blevet til mere end 150 koncerter i både ind- og udland. Bandet har også spillet support for prominente navne som L.A bandet RIVAL SONS, Marco Mendoza (Whitesnake, Thin Lizzy), AC/DC samt Dizzy Mizz Lizzy.

Efter 3 år med koncerter i både ind- og udland, udgav bandet deres debutalbum i november 2014. Albummet blev til i de legendariske Medley studier i København med Søren Andersen (Glenn Hughes, Marco Mendoza) bag knapperne. I kølvandet på udgivelsen af debutalbummet, havde bandet et travlt 2015 med turnéer i både Danmark, Tyskland og Sverige, koncerter på SPOT festivalen og Smukfest samt en længere support-tour for Dizzy Mizz Lizzy på deres reunion-tour.

I april 2016 udgav bandet nummeret ”The River” som første single fra deres kommende album. Denne gang arbejdede bandet sammen med produceren Tue Madsen, som tidligere har arbejdet sammen med Meshuggah, Hatesphere, The Haunted og mange flere. Singlen, som musikalsk peger i en tungere og mørkere retning, røg hurtigt i en A-rotation på den andsdækkende rockradiostation MyRock. Senere er singlerne ”Onward” samt den seneste video til nummeret ”The End of the Road” udkommet.

Det nyeste album Moon Sick udkom i efteråret 2017 og blev fulgt op af en yderst vellykket 13-dato efterårs tour rundt i hele landet – nu følges der op med PART II:

The Boy That Got Away er kommet for at bringe 90’ernes danske grungelyd tilbage i æteren. De leverede i år en af de mest energiske, kraftfulde og fejlfri koncerter, da de rev P3 Teltet på Smukfest ned til grunden. Med en attitude, der ikke var til at skyde igennem, formåede trioen at gøre resten af festivalens rockprogram til skamme på fantastisk imponerende vis.

Dørene åbnes 20.30

Pris 80 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 100 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

https://www.facebook.com/theboythatgotaway