Event Details
Trainman Blues er et støvet og stemningsfyldt blues og soul band, skabt af den irske sanger/sangskriver Richard Farrell, og den danske producer/kunstner Laust Krudtmejer Nielsen.
Bandet har siden deres debutalbum i 2018, vakt genklang blandt det internationale blues publikum, både for deres udgivelser og deres koncerter, der ofte bliver beskrevet som magiske og spirituelle. Dette bekræfter diverse priser, bl.a. tre Danish Music Award Blues, for Årets Bedste Album i både 2018 og 2021, samt Blues Liveprisen (årets livenavn) 2021, en nominering til Årets Album 2022, for live albummet ‘Live At The Station’.
To elementer adskiller Trainman Blues fra andre bluesbands. Richard Farrells sangskrivning, der emmer af originalitet, uden at give afkald på blå grundelementer og følelser. Sangene er personlige, og emnerne spænder bredt.
Det andet element er Laust Krudtmejer Nielsens kompositioner og produktioner. Bluesnews redaktør Jakob Wandam beskrev debutalbummet, til overrækkelsen af Danish Music Awards Blues for Årets Album i 2018, med ordene “Det lyder som alt det vi kender og elsker, samtidig med at det lyder fuldstændig nyt”. Tilgangen i Trainman Blues er netop at vinkle sange og produktioner, så de både rammer selv de største bluespurister, men også dem, der er mætte af blues-klicheerne.
Deres koncerter bliver ofte beskrevet som magiske og spirituelle, både når de spiller med fuldt 4 eller 5 mands band, og når de spiller intime duo koncerter. Den særlige kemi og stemning de skaber, med fokus på vellyd og tilstedeværelse i nuet, er et must at opleve, hvis man har den mindste hang til blå toner.
Richard Farrell – guitar/vokal
Rune Højmark – guitar
Lasse Storgaard – orgel
Laust ‘Krudtmejer’ Nielsen bas
Thomas Crawfurd – trommer
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”