Om VERShuset

VershusetVershuset blev oprindeligt grundlagt som et spillested i Næstved i 1973 og ultimo samme år blev musikforeningen Vershuset stiftet.De første år havde Vershuset flere forskellige tilholdssteder i Næstved:”Daghøjskolen”, Nordre Farimagsvej 16, hvor Sahva holder til nu, og efterfølgende Fritidscentret (Nu: Dagplejens Gæstehus) på H.C. Andersensvej 24.

Grønnegades Kaserne
I august 1985 flyttede Vershuset ind i nyindrettede lokaler på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10. (lokalet er indrettet i hestestalden på den tidligere nu fredede Dragon Kaserne), og siden er hovedparten af arrangementerne afviklet her.

Omkring 40 koncerter årligt
Vershuset afholder i dag ca. 40 koncerter årligt, med baggrund i foreningens formålsparagraf:

– At give medlemmerne lejlighed til at lytte til rytmisk musik med vægt på genrerne: Rock, pop og blues samt tidens i øvrigt populære toner.
– Gennem musikvalg også, at støtte nye navne på den danske rytmiske musikscene.

Én af landets største musikforeninger
Da Vershuset er organiseret som en forening, kræves der medlemskab for at komme ind til koncerterne. Alle kan blive medlem og et medlemskort koster pt 50 kr. årligt.
Vershuset har gennemsnitlig ca. 4.000 medlemmer og er dermed en af landets største musikforeninger.

Afviklingen af koncerterne varetages af en fast stab på ca. 60 personer, heraf en bestyrelse på 10 personer.

Alle arbejder ulønnet på frivillig basis.

Bestyrelsen
Formand Steen AggerlinNæstformand Jytte ChristophersenKasserer Pia Andersen
Jesper VestergaardJanne ArbergKarina Zachariassen
Pernille Stuhr
Peter KristiansenAlan TaylorHelge Andreasen