Støvet har lige akkurat lagt sig efter dit nye yndlingsband, KALASET, spillede deres sidste koncert som punktum for deres imponerende 2023 der også bød på bandets anden P3’s Uundgåelige medstorhittet ’Tag Mig Som Jeg Er’.
Det prisvindende band opruster igen og er klar til både at indtage Store Vega, sommeren 2024 samt love nyt musik til foråret.
Musikredaktionen GAFFA tøvede ikke med at give både debutalbum og forårskoncert 5 stjerner med kommentaren: ”Dét dér. Det er musik, der kan få et halvt hundrede tusinde mennesker til at hoppe i takt og rammes af dagen-der på hæshed”.
KALASET har bygget et hus. Et hjem. Alle er inviteret – ”Og netop dét, er essensen i KALASET’’. Bandet, som i 2,5 år har boet sammen i en lille by udenfor Skanderborg, er nu flyttet fra hinanden til alle afkroge af Danmark. Deres hus udvides og vi er alle sammen inviteret med ind i det nye kollektiv! Rammerne om det nye kollektiv er lige der foran scenen, hvor bandet er bedst, og publikum er i fokus!
KALASET emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i bandets musikalske univers
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Unummererede siddepladser
Glæd dig til en fantastisk musikalsk rejse med facetternes vokaldronning.
Cæcilie Norby har haft en imponerende karriere, som kun få herhjemme har formået at gøre hende efter. Sidste skud på stammen er det nye kritikerroste album EARTHENYA, hvor Cæcilie med et power-fuldt All Star band ligger vægt på saftig Pop-Soul – selvfølgelig stadig med krydderier af Jazz og Rock.
Hun slog i gennem herhjemme allerede som 20-årig i orkestrene Frontline og One Two. Siden blev hun et internationalt navn og fik guldrandede pladekontrakter, først med det hæderkronede Blue Note Records – i dag er hun signet på Europas største Vocal label ACTmusic.
Matthias Kirsch, Ginaloves jazz DE:
She can be sultry and sexy on the soul-induced opener “Soul Sister” but also warm and tender on the beautiful and soothing “Same Old Smile”. She writes perfect pop songs like “Downhill” which has a hook that won’t leave your head for quiet some time.
Tor Hammerrø, Netavisen NO:
Cæcilie Norby hører til klassen af artister som ikke længere behøver at bevise sit værd, men gør det ikke desto mindre, hver gang hun stiller fra start. Earthenya er en lille lykkepille. Intet mindre!
Ivan Rod, Gaffa DK:
Cæcilie Norby og hendes forsamling af prominente instrumentalister har vitterligt skabt et medrivende, gennemarbejdet og solidt album med moderne, farverig pop- og soulmusik.
Mats Hallberg, Kulturbloggen, SE:
Arren är fräscha, nyskrivna låtarna spänstigt varierade och rösten på en i soulpoppiga sammanhang ytterst sällsynt nivå. Så intressant att höra hur hon med olika tonfall fångar sina texters innehåll. Soundet påminner om andra kvalitetsartisters – bortsett från nämnda stråk av världsmusik. Det är den imponerande sångkonsten som skiljer och definierar skivan.
Line up:
Cæcilie Norby – Vokal
Poul Reimann – Keys
Krister Jonsson – Guitar
Kristor Brødsgaard – Bas
Snorre Kirk – Trommer
Asta Norr – Kor
Laura Lindell – Kor
Morten Østerkierhus – Sound
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 280 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 300 kr.
Unummererede siddepladser
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Danmarks mest autentiske CCR-kopi-band Creedence Clearwater Repeated !
Stemningen og lyden fra de spæde rock ’n roll dage er i højsædet når den velsmurte sumprockmaskine giver publikum et flashback tilbage i tiden. Genoplev alle de store rockklassikere som Proud Mary, Bad Moon Rising og Have You Ever Seen The Rain, men nyd samtidig også de sange, som de mere inkarnerede CCR-fans elsker – der er noget for hele publikum !
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Chris Grey & The BlueSpand er klar til at spille hæsblæsende blues/funk-koncerter rundt i Danmark. Bandet er et internationalt anerkendt live-navn og har både været nomineret til Odense Live Prisen (2019) og DMA Blues (2022). Bandet har spillet et væld af danske og udenlandske koncerter samt headlinet flere internationale festivaler – bl.a. side om side med Simple Minds. Med et kæmpe glimt i øjet lavede Chris Grey & The BlueSpand albummet, Funk The Mall, der handler om almindelige ting fra hverdagen, men leveret med spandevis af humor og plads til et realitetstjek.
Om pladen Funk the Mall fortæller bandet:
”Det er alt fra at gå en tur med sin hund, til at sætte lidt gang i sin indkøbstur i storcenteret, til konen der snakker lidt meget, og som hellere vil læse en bog, end at have lidt sjov i soveværelset. I den mere alvorlige ende, kommer vi omkring ikke at have tid nok til at nå alt det man holder af, over hvordan vi blot kan se på, at nogle har fået storhedsvanvid og sætter verden på den anden ende, se på at folk slår hinanden ihjel, mens vi skriver kærlighedssange.”
Chris Grey & The BlueSpand leverer blues i en moderne udgave, og ved at krydre genren med elementer fra soul, funk, R&B etc. spiller de sig ind i publikums hjerter. Bandet så dagens lys i foråret 2011, og siden har de spillet talrige koncerter i ind- og udland. I 2017 gik bandet viralt med musikvideoerne ”Grab’em by the Elbow” og ”Mammas Mammalaid” – hvor sidstnævnte fik 1 mio. views på 10 dage.
Dette har skabt en bundsolid fanbase og following på de sociale medier, hvor trioen fodrer deres fans med skarpe og humoristiske indslag.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
På med svedbåndet, bind dine Converse og find gamacherne frem, for nu skal der festes…
Danmarks fedeste 80er orkester leverer alle de solide og velkendte hits fra det sprudlende og farverige årti. På sætlisten er der både danske såvel som internationale udødelige klassikere af blandt andre Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson og mange, mange flere.
Flashback 80´s består af topprofessionelle musikere, der leverer et energifyldt, sprudlende og medrivende show med kræs for både øjne og ører. Det er svært ikke at overgive sig, når Flashback 80´s med stort musikalsk overskud og et glimt i øjet sender en lind strøm af 80er hits ud over scenen.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.
Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet
Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.
Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.
Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.
Læs mere på: www.karmaklubben.dk
2 Stemmer – 2 køn – 2 Generationer.
En sand legende i musikbranchen med op imod 1 mio. solgte albums i DK, albumudgivelser i mere end 40 lande, 8 Grammynomineringer, og placeringer på den Amerikanske hot 100 Billboardchart, møder en kvindelig singer-songwriter, med 3 selvskrevne solo-albums bag sig, og flere hits på Japans Billboard-chart som topliner.
Hvad har så dette “Boomer-tilfælde” og denne Generation X’er til fælles? Vel bare en fælles forkærlighed for amerikansk sangskriver-tradition, Folki’sh pop og Country og noget så gammeldags, som hang til den gode melodi. Nanna joinede Ivans band på hans 50års jubilæumstur.
Første single “On The Other Side of Us”, sang vokalduoen livepremiere I TV2 ́s Go’morgen Danmark, og næste single “Fortunate” har ligget over 20 uger i A-rotation på P5. Her følger tredje sang fra albummet, nemlig singlen: “Elephant In The Room”
Der er nemlig vokset godt et par håndfulde sange ud af samarbejdet, som er blevet til albummet: Fortunate, der netop er udgivet og har opnået status af Ugens album på DR. Sangerne og komponisterne stiller op, live – og på indspilningerne, i en tæt, vellydende nærmest “underproduceret”, akustisk kvartetform, der lader vokaler og tekst stå sitrende og nærværende klart. Det er det samme udtryk, man vil møde duoen i ude på landets livescener, dette efterår.
Som genrebetegnelse ville man kalde dette for “Melodisk Americana”, populært introduceret på Plant/Krause albummet, Raising Sands, eller hos duoen The Civil Wars. På “Fortunate- albummet” alligevel med en underliggende, afdæmpet, “nordisk tonalitet”.
To køn, to voksne modpoler, spiller hinanden og kompositionerne bedre og skaber nærværende tekster, om et levet voksenlivs kraftfelt af tab og taknemmelighed, en – og tosomhed og tvivlens dilemmaer.
Publikum udtaler:
“Hun er fantastisk. Jeg ku ́ sidde en uge og høre på den kvinde” – Lena Nystrøm.
“Han er fantastisk, synger så godt, så indlevet og med nerve.” – Anita B. Sørensen.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 230 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 250 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Unummererede siddepladser
Carl Emil Petersen indtager landets teatre og koncertsale på sin kommende soloturné i 2024.
Storbypoeten Carl Emil Petersen har tidligere høstet roser for sine akustiske solokoncerter, og i efteråret 2024 drager han endelig ud i landet igen på en turné, som tager ham forbi nogle af landets smukkeste scener.
Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere herhjemme.
På sin soloturné tager han sit seneste album ‘Skillelinjen’ med i bagagen. Et album, som Jyllands-Postens anmelder gav femstjerner sammen med ordene “alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, og på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier.
På sin kommende efterårsturné kommer publikum helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer ny-klassikere som ‘København’, ’Frit Land’ og ‘Amager Forbrænding’.
Rundt omkring ilandets små forsamlingshuse og smukke teatersale vil Carl Emil Petersen folde sine tekster og deres fortællinger ud i mere intime rammer. Selv fortæller han om den kommende tourné:
“Jeg holder virkelig meget af at spille mine soloshows. Hver aften er en ny oplevelse. Nogle aftener er det knappenålen der falder i guldsalen, og næste aften kan der være en løssluppen energi frapublikum som jeg responderer på. Det hele handler om at være til stede og skabe noget magi i rummet.
Solokoncerterne står i kontrast til de storladne rockkoncerter, som Carl Emil Petersen spillede i forbindelse med albummets udgivelse i år. I efteråret 2024 vil sangene vise sig fra deres mest rå og ærlige side, når Carl Emil Petersen fremfører sangene i den form, de tog, da de blev skrevet derhjemme – med ham selv på guitar, på klaver, og med tekster, som kun han kan skrive
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 310 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 330 kr.
Unummererede siddepladser
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Philip Sayce – rock’n’roll’ er af guds nåde …
Rygterne, hvis der nogensinde har været nogen, om rock’n’roll’s død, er stærkt overdrevne. Dét er Philip Sayce et levende og larmende musikalsk bevis på. Den amerikansk-canadiske sangskriver og guitaristgør sit for at holde liv i rockmusikken.
“Who the fuck is that guitarplayer…“, som Jon Bon Jovi så poetisk og imponeret har udtalt sig om hr Sayce.Svaret er måske lige så simpelt, som Melissa Etheridges udtalelse om selv samme guitarist: ”Han er den bedst bevarede hemmelighed i rock’n’roll’ … og jeg fandt ham.” Det er hun ikke længere alene om at have gjort. Den walisisk-fødte guitarist har egentlig været på banen og på scenerne siden 90’erne, hvor guitarhelten Jeff Healey tog ham under sine vinger som en del af Healey-bandet.
Efterfølgende var han fast inventar på holdet bag Mellissa Etheridge, turnerede også med ZZ Top og Deep Purple, hvorefter han for alvor tog fat på den solokarriere, der i høj gradstadigvæk bærer. Han udgav albummet Influence i 2015, og det seneste album Spirit Rising så dagens lys i 2020 og afspejler–med guitaristens egne ord–hvem han er, hvor han er, og hvor han er på vej hen… og han er blandt andet på vej til Europa og til Danmark, hvor du kan møde ham på Vershuset den 18. oktober 2024
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Lyse nætter og nye stjerner’
En koncert med Alberte Winding er en mulighed for at opleve nogle af de mange højdepunkter fra et langt og poetisk virke. Sammen med sit velspillende band tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i sit store repertoire, der også byder på sange fra hendes seneste udgivelse, “Nye Stjerner”.
Det nye album kom på gaden i oktober 2023 og er blevet til i samarbejde mellem Alberte Winding og hendes mand, musikeren Andreas Fuglebæk. “Nye Stjerner” er en ode til livet og rummer alt fra tidens bekymringer til en fejring af kærligheden. – Albummet handler om at finde sin plads i egen alder, i hverdagen, i kærligheden, i ungdommen, i mørket og allermest i lyset, fortæller Alberte, som de fleste danskere er på fornavn med. Med sin nærværende, inderlige stemme og sine hverdagspoetiske tekster har Alberte rørt både børn og voksne i mere end 35 år. Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter og har i foråret 2023 udgivet romanen, “Hvad jeg tænker mens du taler”.
Musikken har dog været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum tilbage i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer, og nu er der mulighed for at opleve Alberte med band live på scenen med sange fra det omfattende repertoire.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 260 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 280 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
“As Long as you love tour”
Ret på øjenbryn og midterskilning, fyld et par sjatter fra barskabet i din Eastpack og så afsted til festen hvor stereoanlægget banker varme Boyband-hits ud som på rullebånd!”
Lyder det også som din ungdom i de glade 90ere??
Kærlighed og Boybands har altid gået hånd i hånd… Denne aften bliver ingen undtagelse!
Siden 2018 har The Boyband, sammen med Jer, dannet et fantastisk fællesskab og skabt et genhør med de største klassikere fra boybands som Backstreet Boys, Take That, Westlife, Boyzone, Five og mange flere. The Boyband er Danmarks eneste tribute boyband, og målet er at ære disse ikoniske gruppers fantastiske popsange.
Nap dine 90er buddies under armen og oplev et forrygende genhør med kæmpe pophits krydret med venindeskrål, kærlighed og fællesskab.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 230 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 250 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Kulturnatten i Vershuset 2024 i Næstved byder traditionen tro også på live-musik på Vershuset. Her åbnes dørene for en gratis dobbeltkoncert med Nana Jacobi og Karl Kristian.
Nana Jacobi – Kl. 19.30
Når Nana Jacobi går på scenen, vil det være i duo-format. Og her får man virkelig lov til at nyde hendes mangefacetterede stemme og stærke sange i et intimt setup. Nærværende og helt tæt på.
Jacobi fik sit gennembrud for år tilbage med sangen ‘Open Sky’ fra filmen ‘En Kort, En Lang’. En sang, som fik en slags evergreen-status på P4, og som stadig spilles den dag i dag. Sammenlagt har Jacobi indtil videre udgivet fem album og en EP i eget navn – her i blandt sangen ‘Hold Dit Hjerte Blødt’ i selskab med Annika Aakjær og Jeanett Albeck. Den er naturligvis med på sætlisten sammen med andre af Jacobis fantastiske sange fra hendes bagkatalog.
Karl Kristian Band – Kl. 21.00
Med inspiration fra egnsfæller og ikoner som Johnny Madsen og Allan Olsen, skriver Karl Kristian sig direkte ind i en folkekær tradition af trubadurer, som formår at formidle små åbenbaringer gennem dagligdagens trummerum. Tekstuniverset runger som et ekko af Sebastians poetiske lyrik, mens selve musikken har et mere moderne islæt, der skaber associationer til eksempelvis Tue West.
Det bliver uden tvivl en helt særlig musikalsk oplevelse, når Karl Kristian går på scenen bakket op af sit velspillende band.
Dørene åbnes 19:00 – Koncertstart 19:30
Gratis Entré
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Evig Sol. Året rundt i Danmark?!!! Nej, men udtrykket Evig Sol har hængt som et mantra over det danske band Zididada
Deres sangunivers har fra begyndelsen været dybt forankret i det positive budskab. Hvilket man tydeligt mærker i både musik og tekst på numre som f.eks, Zididada Day, Prinsesse, Please Ya Lisa samt bla. singlen Sommersang fra deres kommende danske album.
Samtidig har Zididada dog også bevæget sig over i det mere melankolske univers som giver sig til udtryk i sange som Happy Fool og Don’t Believe.
Det ene fungerer ikke uden det andet, og når de nu får lov til at dele ud af et bagkatalog på snart 8 albums, må der naturligvis være lidt af hvert på paletten live. Endnu en sæson står for døren og Jimmy Bacoll – Jimsen i folkemunde – synger og entertainer som aldrig før for som han siger: ”Det er mit liv – og jeg elsker det.”
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 250 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 270 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Bobo Moreno har siden slutningen af 80’erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange. Han har kunne opleves i mange tv-optrædener i musik- og underholdningsshow, og så har han igennem årene arbejdet med store navne som Sanne Salomonsen, D-A-D og Birthe Kjær.
Nu kan du få lov til at opleve Bobo Moreno til koncerter på de danske spillesteder, hvor der er garanti for masser af dejlig musik og en fantastisk stemning. Han kan nemlig begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Han medbringer et fantastisk hold af professionelle musikere.
Kjeld Lauritsen – nylig modtager af den prestigefyldte Ben Webster pris – spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld har udgivet 6 CD’er i eget navn foruden et par plader med Big Band.
Uffe Steen på guitar mestrer hele spektret fra rå blues over swingende jazz til rockballader. Nærmere præsentation burde være overflødig, men det kan dog nævnes at Uffe også har modtaget den Ben Webster prisen. Spilleglæde, stor musikalitet og en evne til at løfte ethvert band op er hans kendemærker. Uffe Steen spiller bl.a. i Shades Of Blue og Grarup Allstars
Trioen kompletteres af den virtuose trommeslager Esben Bach, der er en af de travleste musikere på den danske rock- blues- og jazzscene. Hans eminente teknik og store kendskab til mange stilarter gør ham til det ideelle valg til gruppen. Hans groovy trommespil høres bl.a. i med Uffe Steen i Grarup Allstars.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 190 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 210 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.
Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet
Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.
Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.
Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.
Læs mere på: www.karmaklubben.dk
Uanset hvilket land eller hvilken type scene de svenske søstre indtager, er publikums reaktion næsten altid den samme; at de hverken har hørt eller set noget lignende. At søstrenes måde at håndtere deres instrumenter på, bandets unikke opsætning og kraftfulde lyd er helt uden sidestykke.
For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre givne genrer, friheden til at turde mixe og matche, at tage punkens ligefremhed og væve det sammen med singer/songwriter-traditionens subtile og imødekommende touch. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres lyd.
Bondesson-søstrene har turneret verden rundt med blandt andre Robbie Williams, Gary Clark Jr. og Brandi Carlile. De har spillet på de samme festivaler som Tom Petty, Foo Fighters, Alabama Shakes, Lady Gaga og Charles Bradley m.fl. og sammenlignes med kunstnere som f.eks. Fleetwood Mac, First Aid Kit, Black Keys til Led Zeppelin, ZZ Top og The Rolling Stones.
I 2014 flyttede gruppen til USA for at skrive og indspille et album for ingen andre end Warner Bros. Opholdet var oprindeligt tænkt til at vare maksimalt 1 år, men det tog 2 år før Baskery igen var tilbage i Europa – en hel del oplevelser rigere.
I efteråret 2018 kunne bandet endelig udgive “Coyote & Sirens”, og siden udgivelsen har gruppen turneret i både Sverige, Europa og USA, samtidig med at de har skrevet nyt materiale til deres kommende album, som forventes udgivet i sin fulde længe i sommeren/efteråret 2022.
I 2020 udkom EP’en “Leafland Avenue” indspillet i et charmerende træhus, som Baskery lejede i ni måneder i Nashville i 2014. EP’en består af særligt udvalgte covers arrangeret og produceret af bandet med det formål at hylde nogle af søstrenes yndlingskunstnere. En sang af henholdsvis Bruce Springsteen, Cyndi Lauper, Empire of The Sun, The Supremes og Roxette udgør den fem-sporede EP.
Helt aktuelt ser Baskery frem til en planlagt indspilning i England med producer Sean Lakeman her i februar 2022, og herefter vil bandet kunne opleves på festivaler rundt om i Europa; herunder Glastonbury, Maverick Festival, Rhythmtree Festival, Stockholm Americana og Nord Als Festival.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
”U2’s BEST” koncerttur 2024
Die Herren har turneret hele Danmark med U2’s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991! Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2’s musik fungerer live. Die Herren har spillet sangene i alle mulige tænkelige og utænkelige sammenhænge. Fra shows med store lydanlæg og omfattende lysshow, til helt små, intime koncertsteder. På festivaler, i koncerthuse, spillesteder (store som små), i kirker og telte, på uddannelsessteder, barer og plejecentre – både udendørs og indendørs.
Die Herren har optrådt for koncert- og festivalgæster, virksomheder, foreninger, udsendte soldater og veteraner, kirkegængere, konfirmander, gymnasieelever, pensionister og private og mange, mange flere. U2’s musik og tekster kan spilles for alle – blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden!
Med ”U2’s BEST” ønsker Die Herren som altid, at give publikum en musikalsk rejse ind i U2’s musik-univers. En rejse, som de måske ikke selv havde set komme eller forventet! Publikum skal føle sig velkommen og værdsat – inddraget og suget ind i koncerten, så de går hjem med en oplevelse af overraskelse og energi. Man overraskes over hvor intense og nærværende U2’s sange bliver i Die Herrens fortolkninger. Sangene får nyt liv og ny energi i nuet, uden at de mister historiens U2-touch.
One, With or Without Your, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven’t Found What I’m Looking For, Where the Streets Have No Name, New Years Day, og alle de andre store sange virker så fremragende live – og bliver naturligvis en del af U2’s BEST.
Die Herren kan noget med musikken, som U2 ikke selv har kunnet i mange år, nemlig at føre det ud på selv de små steder. U2 spiller kun på store arenaer, som regel aldrig for mindre end 20.000 mennesker. Die Herren gør en dyd ud af, at koncerterne skal være tætte og nærværende. Deres mission er at nå ud til alle” publikummer helt ned til bagerste række. Publikum inviteres og opfordres til at blive en vigtig del af koncerten, som naturligvis altid har det erklærede mål, at blive Die Herrens “bedste til dato”.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 220 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 240 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Barselona synes at have været på landkortet længe. Når man debuterer som 16-årig og derefter udgiver musik med en uovertruffen højfrekvens og en nærmest konstant turnéaktivitet, ja, så giver det genlyd i musiklandet. Læg dertil en ulidelig lang pandemi, ja, så fremstår man måske gammel-i-gårde. Faktum er, at Rud og Rasmus kun er henholdsvis 23 og 24 år gamle.
Trods den unge alder udgav de i september deres fjerde album ’Væbnet Hjerte’. som modtog en sand stjerne-regn fra anmelderkorpset, hvor albummet blev beskrevet som et ”generationsportræt” samt ”bandets til dato bedste og mest helstøbte album”. De flotte anmeldelser er ingen overdrivelse og velsagtens en ny-klassiker.
På den efterfølgende albumturné rundt i landet i 2023 modtog bandet også flotte anmeldelser: Soundvenue skrev:
”Rud Aslak er født til at være frontmand for sin generations største rockband”.
Live leverer Barselona en rockkoncert, der favner bredt og rummer det meste – lige fra store omkvæd, bastunge beats, soloer og fart på, ned til inderlige klaverballader og fællessang. Barselona har lige siden deres begyndelse elsket at komme rundt i hele landet og stå ansigt til ansigt med deres publikum. Netop derfor er det med stor glæde for bandet at de på denne turné besøger byer og spillesteder, de aldrig har besøgt før
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 220 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 240 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Efterår 2024 vender den fantastiske kvartet The Doors Alive tilbage til Danmark igen, hvor de blandt andet kan opleves i Næstved.
The Doors Alive er af mange udnævnt som verdens bedste The Doors tribute band. Bandet har turneret rundt i verden i nu over ti år, hvor de har genskabt oplevelsen af det ikoniske og udødelige rock band fra Californien. Og de får begejstrede og flotte anmeldelser og udtalelser med på vejen stort set alle vegne.
Bandet fra England imponerer med deres præcise, autentiske og stemningsmættede hyldester til Jim Morrison og Co’s helt usædvanlige katalog af rocksange.
Når de er på scenen, så leverer de ikke bare en koncert, men en forestilling, hvor musikken og Morrisons poesi er drejebogen. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældene og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution, rockmusikken og hippiekulturen virkelig satte sindene i kog.
Amerikanske The Doors havde i sin oprindelige form en forholdsvis kort karriere. Dette selvfølgelig på grund af Jim Morrisons alt for tidlige død i 1971. Men at bandet fik sat et uudsletteligt aftryk på rockhistorien, det hersker der ingen tvivl om. Sangene er der, lyden er der… Og den bliver nu flot forvaltet videre af The Doors Alive.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.
Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet
Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.
Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.
Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.
Læs mere på: www.karmaklubben.dk
Unummererede siddepladser
Roserne er nærmest væltet ned over Stine Bramsen på det seneste. Ikke blot på grund af hendes fantastiske soloalbum ”Blonde & Blank”, men også for hendes præstationer på de danske livescener. Det er blevet til 5 stjerner i adskillige dagblade og beskrivelser som stærk, perfekt, strålende, klasse, sårbar, forrygende, skarp og en sej kaptajn.
Nu gæster hun Vershuset i et duo format med den gudsbenådede guitarist Kajsa Vala, der også er soloartist i eget navn. Hun har bl.a. udgivet to soloalbums samt spillet anmelderroste koncerter over hele landet.
Koncerten tager udgangspunkt i sangene fra Stine Bramsens anmelderroste soloalbum ”Blonde & Blank”. Et album der er blevet hyldet, med citater som: ”et mageløst og modent soundtrack til den moderne kvindekamp (GAFFA)”, ”… hun tager opgøret og siger fra. På en elegant og insisterende måde – og på alle kvinders vegne (Politiken)”, hun ”… mestrer poppens ABC med traditionelt forankret håndværk på internationalt niveau (Ekstra Bladet)”.
Det bliver en aften hvor vi kommer helt tæt på de to stærke og talentfulde kvinder.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 280 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 300 kr.
Unummererede siddepladser
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Ungdom møder erfaring, når Cisilia og Pharfar turnerer i 2024.
Der er lagt op til en lækker aften med masser af reggae og dancehall, når de sammen præsenterer en lang række af hits fra deres bagkatalog. Cisilia har haft mange hits, som stadig rammer en bred målgruppe og har de senere år udgivet en del nye singler. Pharfar har igennem mange år udover sine egne ting været med i en række projekter som Bigstok Røgsystem og Humørexpressen samt produceret hits for en lang andre danske kunstnere. Senest har Cisilia spillet en af hovedrollerne i musicalen NATASJA, som solgte mere end 30.000 billetter på Operaen i København, en musical som Pharfar stod bag og også selv deltog i.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 190 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 210 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
SP – Just & Frost
Den dynamiske og fantastisk spillende trio, kendt som Sp – Just & Frost, tager sammen med forårets komme, på en seks ugers turné i april og maj 2024.
Budskabet er stadig det samme som i 1999, da trioen udsendte deres legendariske ”Live in CPH”, et album hvorpå et stopfyldt Café Bopa, for en aften, blev omdannet til en svedig klub på Frenchmen Street i New Orleans, der med trioen i topform assisteret af et velspillende hold blæsere, fik caféens tag til at lette og skabte et album, der udgør en milepæl i historien om Sp – Just & Frost.
Gennem tiden har Sp – Just & Frost manifesteret sin position som et af Danmarks bedste live-acts. Trioen har udsendt en stribe albums, enkelte med egne sange og andre med mange af de klassiske sange, som har sit udspring i New Orleans.
Sp – Just & Frost har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivationen for at starte turbussen op igen.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
Moonjam 40-års jubilæum som live-band i 2024
I sommeren 1984 blev de første Moonjam-sange til…
Og flere af de allerførste fra dengang, ikke mindst saxofonhittet Sarai, lever et liv i luksus den dag i dag! Moonjam opstod i kølvandet på Sneakers. Morten Kærså havde et hav af sange der skulle ud i livet, og allerede i 1984 begyndte Moonjam at optræde rundt omkring i det københavnske bymiljø – Debuten var vistnok til Pinsekarnevallet, hvor bandet spillede tre aftener i træk nede foran Mortens legendariske lejlighed i Skt. Peders Stræde. Gaden,”Strassen”, med lejligheden i nummer 30, som i den grad satte rammerne om Sneakers-universet, blev også Moonjams udgangspunkt. Morten blev i nummer 30, indtil politiet bogstaveligt talt bar ham ud, to år senere; der skulle byfornyes, hovedkvarteret skulle rives ned!
Så jo, Moonjam har faktisk 40-års jubilæum som live-band i 2024!
Sidenhen er det gået for vildt derud af; fra det første album i 1987, med titler som Ticket to Peace, Sarai, Over Bag De Blå Bjerge, Østen for Solen, med Shaida, Gennem Ild og Vand – med tasken fuld af Saxophone-songs, til bryllup med Annabella på en Midsommernat – på eventyr i Thailand med det engelsksprogede album Raining in Asia, hånd i hånd med Belisa og alle de andre engle, der stadig spørger; hvor blev mon Sui af ? Sui og Skt. Peders Engle er altid med når Moonjam spiller live.
Historiens vingesus er fyldt med sange og melodier, der når dig i nuet – for når man tager med i Morten og Moonjams univers, rejser du i tiden… I 2022, blev Moonjam sluppet fri fra det ufrivillige kollektive fængsel – som alle vist stadig kan tænke tilbage på med sælsomme mindelser – og siden da, har Moonjam, med Bobby Ricketts, Rasmus Kærså, Maibrit Olesen og Morten Kærså været på en sand optur – der er blevet spillet for fyldte sale og på spækkede udendørs scener, med en kalender fyldt til randen af en sprudlende blanding af koncerter i alle størrelser.
I 2024 er Moonjam klar til at fejre 40 år som live-band.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
I samarbejde med spillestedet Vershuset byder Karmaklubben velkommen til karmafest, hvor dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00, og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.
Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker. Vi er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud. Vores dansefester er lavet til dig, som ikke går i byen for at score, men for at have en sjov aften, hvor danseglæden er omdrejningspunktet
Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.
Kom som du er i humør til. Skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows; vi laver sjove, svedige og hyggelige fester.
Hyg og hæng ud i baren. Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.
Læs mere på: www.karmaklubben.dk
Kodeordet er coverband.
Enjoy The Silence spiller samme musik som Depeche Mode, låner deres sange og forvandler dem til live-oplevelser.
Hvis du kan lide Depeche Mode og synes, de spiller for sjældent i Danmark, kan Enjoy The Silence tilbyde det næstbedste: En god aften i selskab med nogle fantastiske sange, og en lyd der ligger tæt op af originalerne.
Enjoy The Silence fører publikum gennem det bedste fra Depeche Modes karriere – fra starten af 80’ere til det nye årtusinde, fra Just Can´t Get Enough til Precious.
Originalt er der kun tre personer i Depeche Mode. Men Enjoy The Silence indspiller ikke plader. De spiller koncerter.
For at gøre oplevelsen mindre statisk og lyden mere live, har Enjoy The Silence udvidet holdopstillingen med en ekstra keyboardspiller og en ekstra trommeslager – hvad det originale Depeche Mode også gør, når de spiller koncerter.
Det gælder om at give så mange som muligt en god oplevelse, og for et øjeblik glemme hverdagens gentagelser og brevene fra banken. Der bliver plads til både at danse sig gennem aftenen og til at lukke øjnene og lytte sig væk.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 200 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 220 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Koncerten er aflyst pga. sygdom.
Som duo startede gruppen oprindeligt under navnet The Celtic Horizon og optrådte som sådan, for det britiske og hollandske publikum i 12 år, bestående af Bob Ferguson og Neil Nicholson, begge kendte hovedfigurer fra det nu nedlagte, men meget publikumspopulære skotske band, Beggars Row.
Med deres unikke optræden med et mix af koncert, show og dans til samspilskoncerter, såkaldte Ceilidhs, blev de straks en succes, og har siden optrådt for utallige nationaliteter fra hele verden. Af højt profilerede spillesteder i hjemlandet Skotland, kan nævnes det estimerede Stirling og Edinburgh slot, det 1. klasses Gleneagles Hotel, samt andre hoteller af bedste skuffe, som gruppen kan skrive på kundelisten, og figurerer ofte i både radio og Tv-programmer. Showet kan sagtens tilpasses det specifikke publikum, hvor netop gæsterne bliver inddraget og delagtiggjort ved at være en del af den spøjse og underholdende optræden, og vil derfor være det ideelle valg til såvel festivaler, som spillesteder af næsten alle størrelser, og kan derefter love en underholdende og fornøjelig oplevelse i selskab med gruppen.
Celtic Horizon Band består af:
Bob Ferguson: Sang – guitar – fløjte – mundharmonika – mandolin og bodhran.
Sebastian Meijer: Violin – sang — djembe og bodhran.
Menno Schilstra: Sang – basguitar – guitar – bouzouki – oktav mandolin – bas tromme cajun – mundhamonika – ’low’ fløjte og bodhran.
Guido Hoogeboom: Sang – harmonika – keyboard.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
THE WATCH SPILLER GENESIS
The Watch er et 5-mands italiensk band, hvis musik er inspireret af den klassiske progressive rock fra 70’erne og især af GENESIS’ musik i særdeleshed fra den periode, hvor Peter Gabriel stadig var en del af bandet. Med deres lækre intense fremførelser af tidlige Genesisklassikere har The Watch vakt enorm interesse fra Genesis-fans, hvilket bringer bandet på flere og flere turnéer i hele Europa og UK.
Ingen anden gruppe formår at fange Genesis’ eventyrlyst og elektricitet i deres pionertid med så rå følelser. Ikke bare en kold gengivelse eller efterligning, men den virkelige stemning af en live koncert, opført med den samme energi, som den britiske kvintet havde dengang.
The Watch-sangerens dramatiske ”Gabrieleske” vokal – nærmest Peter Gabriel nogensinde – og bandets alsidige instrumentale fortræffelighed sikrer hver aften en rejse tilbage i tiden til de tidlige dage.
Paul Whitehead (Genesis grafiker): “Bandet minder mig mest om Genesis-magien i de tidlige dage”. Steve Hackett (tidligere Genesis lead-guitarist): “The Watch er et band af meget talentfulde mennesker, og jeg anbefaler dem…”
UK Prog Newsletter: “Det, der er det unikke, er vokalen, som er meget lig den unge Peter Gabriels…”
Giorgio Gabriel – lead-guitar, 12 strenget akustisk guitar
Mattia Rossetti – basguitar, 12 strenget akustisk og elektrisk guitar, vokal
Simone Rossetti – lead vokal, fløjte
Valerio de Vittorio – klaver, orgel, mellotron, synthesizere, guitar, vokal
Francesco Vaccarezza – trommer, percussion, vokal
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
De favner både de akustiske og elektriske sider af Neil Youngs musik med hengivenhed og indlevelse i ét både inderligt og medrivende show. Fra helt stille ballader, til det eksplosivt rockende.
Neil Young har sin helt egen monumentale plads blandt de største i den amerikanske musikhistorie. Fra begyndelsen af tresserne til i dag, skabte Niel Young mesterværker, der vil vare i generationer. De fleste vil genkende Neil Youngs klassiske sange som “Heart of Gold”, “Harvest Moon” og “Southern Man” m.fl.
IVAN SAND (vokal/mundharpe/guitar) er en enestående fortolker af det musikalske univers Neil Young har skabt. Det enkle, ærlige, oprigtige og troværdige, har til alle tider kendetegnet hans virke, der bl.a. har taget inspirationen fra Neil Young til egne nye højder.
GEORG OLESEN er bassist i rockgruppen tv·2. Derudover har han blandt andet indspillet og optrådt sammen med Lis Sørensen, Allan Olsen, Niels Hausgård og Poul Krebs.
OLAV POULSEN (vokal/guitar) har høstet stor anerkendelse som en eminent slideguitarist. Han bevæger sig ubesværet inden for genrer som blues, rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner.
MIK SCHACK (vokal/percussion) favner vidt: Fra kødgryder i TV over et stort tegnetalent til en fremragende vaskebrætspiller. Mik tog fingerbøllene på i 1970 og begyndte at spille med bl.a. Monrad & Rislund, og har siden spillet med i utallige sammenhænge på den danske musikscene.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”
2023 er et jubilæumsår for beatorkesteret Den Syvende Søn, med Michel Belli i front. Det er 10 år siden bandet udkom med deres første udgivelse. Derudover ser det også ud til at blive året hvor Den Syvende Søn får deres gennembrud.
I foråret udkom bandets fjerde album ’Alt på Spil’, som har fået flotte anmeldelser med på vejen og med flere singler, som er strøget ind på radio-spillelisterne. Go’ Morgen Danmark har også taget orkesteret ind til interview og en live performance. Albummet ’Alt på Spil’ indeholder desuden gæsterne; Mathilde Falch og Michels far, Peter Belli, som gav sit bidrag i en smuk og rørende duet med sin søn; ”En sidste sang” blot to måneder før sin død.
Fyns Stiftendes anmelders, Simon Stauns’, roste singlen med ordene:
”Michel og Peter Belli synger ”En sidste sang” så ikke et øje er tørt på albummet ”Alt på spil” som cementerer Den syvende søns lyriske og musikalske kvaliteter.” Men hvordan lyder Den Syvende Søn, tænker du? Bandet er først og fremmest et rockorkester, med et charmerede og lunt retro-udtryk hentet i 60’er-beat og psykedelisk rock.Det er altså Michel Bellis karakteristiske vokal, brødrene Winbergs symbiotisk swingende bund, Mads Jensens orgel og tangenter, der bryder og samler og Mikkel Grues smagfulde og til tider rivende guitar.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Thomas Buttenschøn har afsluttet en særdeles succesfuld turné rundt i landet, men den populære sanger, musiker og entertainer sætter ikke tempoet ned af den grund. Den produktive sangskriver har nye udgivelser i støbeskeen, og samtidig er planlægningen af næste års (2024) turné i fuld gang.
Som altid venter der publikum en velspillet, charmerende og humoristisk oplevelse, når Thomas Buttenschøn går på scenen bevæbnet med sin særlige kombination af populære ørehængere, fortællinger og vedkommende hverdagspoesi.
Samtidig er han ikke bange for at lukke publikum helt ind i sit inderste, hvilket har gjort stort indtryk på koncertgængere landet over, blandt andre GAFFA’s anmelder Troels Frøkjær. For nylig uddelte anmelderen seks stjerner til den musikalske kraftpræstation, som Thomas Buttenschøn leverede i et næsten udsolgt Tøjhuset i Fredericia. Samtidig tøvede han ikke med at udnævne Thomas Buttenschøn til “Danmarks modigste sangskriver”.
Han skrev bl.a.:”Tak, Thomas for med charme og mandsmod at give ordet intimkoncert et helt nyt level”.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
I 2024 er det 30 år siden at et af landets mest grænsesøgende, sejlivede og originale rockbands mødtes for første gang i et lille skummelt øvelokale i Vanløse.
Samarbejdet ledte umiddelbart til udgivelse af kult-klassikeren ”Sensorama”, der midt i en minimalistisk grungeperiode adskilte sig ved at trække på referencer fra bl.a. Queen, Bertolt Brecht og David Bowie. Albummet blev fulgt op af et sandt triumftog på landets spillesteder og festivaler, og her blev Baals unikke live-ry grundlagt med bl.a. nogle mindeværdige, nærmest sekteriske seancer på Midtfyn og Roskilde Festival.
Siden har Baal kun set fremad og med 8 studiealbums, 2 live-albums & 4 teaterplader i bagagen er der aldrig blevet leflet for tidens trends. Istedet har det altid handlet om at eksperimentere og udfordre musikken og lytteren, dog altid med Bjørn Fjæstads markante, samlende vokal som genkendeligt midtpunkt.
Baal har gennem de sidste 25 år skabt sig et ry som et af landets allerbedste livebands og har for længst opbygget et trofast og dedikeret publikum og bandet er mere velspillende og levende end nogensinde, koncerterne stadig storladne og uforudsigelige.
Baal glæder sig til at fejre de første 30 år på en omfattende tour rundt på landets spillesteder. Og for at det hele ikke skal drukne i ren nostalgi har bandet selvfølgelig skabt et helt nyt album, der udkommer i Januar 2024.
12 melodiske og stemningsfulde sange, der som altid sender pile fremad, men stadig emmer af den helt rigtige Baal-ånd.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 270 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 290 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
David Bowie… Et af de allerstørste ikoner. Banebrydende og nytænkende på alle måder.
Politiken skrev i forbindelse med Bowies død: ”David Bowies død blot få dage efter at han blev hyldet som kunstnerisk genopstanden med ’Blackstar’-albummet, er en exit, der er en stor dramatiker værdig. Sådan forlader de rigtig store scenen. Så sorgen næsten føles som en tryllekunst. Et af de kunstneriske svirp med håndled og stav, iscenesætteren Bowie mestrede som ingen anden.
Best of Bowie har i en årrække præsenteret cremen af David Bowies musikalske arv. Repertoiret kredser – ligesom Bowie – omkring utallige stilarter. Alle de største hits krydret med en buket af numre, publikum måske troede, de havde glemt.
Musikalsk stilsikker oplevelse. Musikalsk, visuelt og scenisk. Alle koncerter ledsages af et stort grafisk billedshow, hvor Bowie ofte selv figurerer. Illustrationer til hvert individuelt nummer tilføjer en ekstra dimension til publikums oplevelse, hvor idé og historik bag hver eneste sang visualiseres.
Bandets interne kampråb før showtime er “ Vi vinder hver gang” og det holder altid stik. Publikum går altid glade hjem en oplevelse rigere.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 130 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 150 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
The Blues Brothers Souvenir Show
To mænd i front med sorte solbriller, sort hat og sort habit. En kuffert proppet med nogle af de bedste rhythm’n’blues- og soulklassikere, spillet af en hårdt swingende rytmegruppe og en effektiv hornsektion. Lige dét guitar-riff og dén orgelfigur under en fræsende saxofonsolo og et kor, der helt i traditionen understøtter leadvokalen. Røg, bomber, lysshow, stor lyd, dans, gags, fest og farver – og sved. Alt sammen elementer, som man kan opleve ved en koncert med The Blues Brothers Souvenir Show.
Bandet tager afsæt i det repertoire, som The Blues Brothers præsenterede på deres første plade Briefcase Full Of Blues (1978) og på soundtracket til kultfilmen The Blues Brothers (1980). Gode, gamle rhythm’n’blues og soulstandards spillet på en forfriskende rå og pågående måde kombineret med et meget udadvendt sceneshow.
Den idé bygger The Blues Brothers Souvenir Show videre på. Orkestrets ambition har aldrig været at kopiere numrene tone for tone, men at spille versioner af de fedeste rhythm’n’blues- og soulnumre – gerne med en ekstra spand kul.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 310 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 330 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Unummererede siddepladser
På denne turné tager Anders Blichfeldt udgangspunkt i livets forskellige faser, ligesom i hittet Tik Tak. Herudover byder koncerten på spritnye sange og ørehængende klassikere fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger fra Toppen af Poppen m.m.
Han står bag talrige ørehængere som ‘Bonsoir Madame’, ‘No Peace Like in Heaven’ og ‘Big Boys in Red and White’, og han har gennem tiden opbygget en status som en af landets største livemusikere. I september 2024 giver Anders Blichfeldt solokoncert i MCH Herning Kongrescenter som en del af sin nye tour ‘Tik Tak Tur’.
Her tager Anders Blichfeldt dig med på en musikalsk rejse gennem livets forskellige faser ligesom i hittet Tik Tak, der nåede at ligge på Dansktoppen i 15 uger og toppede på en førsteplads. Koncerten byder på kendte klassikere fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger fra det populære tv-program ‘Toppen af Poppen’ samt rockhits fra MCH-musicalen ‘We Will Rock You’, hvor Anders Blichfeldt debuterede som musicalstjerne tilbage i foråret 2023.
Udover de velkendte hits vil der også være spritnye sange på sætlisten. Du kan med andre ord glæde dig til en helt særlig koncertoplevelse i selskab med Anders Blichfeldt og hans ikoniske stemme.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 310 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 330 kr.
Unummererede siddepladser
Karen Mukupa er tilbage, og det er hun med en bombe af et album. Sangerinden er fyldt 50 i år, men det betyder på ingen måde, at hun er færdig med at lave musik. Nærmere tværtimod er hun aktuel med sit mest personlige album, der tydeligt showcaser en rapper og sangerinde, der stadig har masser af byde på.
Albummet, Bonobo, har både noget til dem, der kan huske, da hiphoppen var undergrundskultur i 90’erne, og dem som lærte Karen Mukupa at kende på Natasjas hit “Til Banken” featuring Tessa fra 2020. Albummets ti sange er toppet med soulede strejf og R&B-rytmer, produceret af Ezi Cut (Outlandish, Jokeren, Burhan G) og masteret af Soulshock, der deler Mukupas musikalske start-90’er hiphop-rødder.
Politiken sendte seks hjerter til skiven i deres anmeldelse med følgende beskrivelse: “Karen Mukupas fjerde album, ’Bonobo’, er det mest tydelige, personlige, københavnske, ægte og perfekt-uperfekte album, hun nogensinde har udgivet.” GAFFA delte begejstringen og gav Bonobo 5/6 stjerner.
Live er Karen Mukupa en ener på den danske musikscene, og du kan ikke undgå at blive suget ind i hendes kærlighed til musikken gennem hendes udadvendte og direkte drivkraft. Med på scenen har hun sit band med musikere fra Isam B. og Iris Gold, samt DJ KCL som bl.a har vundet DM i mix, som den første kvinde.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Med udgangspunkt i familiechatten, graviditetstesten og en tur i Føtex skriver iomfro sange om klimaangst, karriereplaner og kærlighedskvaler. Om familiefødselsdage, medicinske aborter og forelskelse. Om mennesker med ord i ryggen og vrede i kæben, der har brug for at trække vejret, før de kan vende sig mod verden.
Med sine sange stiller iomfro en poetisk generations-diagnose om at være alvorligt følsom og tage følsomheden alvorligt. Om at have viljen til at løse klimakrisen, men samtidig frygte den. Om at være hovedkulds forelsket, men at være bange for at give sig hen. Om at have styrken til at få en abort, men være usikker på egen krop.
iomfro trækker både på hiphop-beatet, lejrbålsguitaren, 80’er-synths og dansable baslinjer. Det hele blandes sammen til et nærværende popunivers, hvor hendes karakteristiske stemme bevæger sig blidt hen over de eftertænksomme melodier.
Siden udgivelsen af debut-ep’en føler for meget har iomfro markeret sig som en sangskriver og performer med poppoetisk nærvær. Bag de underfundige tekster og ørehængende melodier står 26-årige Alma Kjær Agergaard. Hun synger om at føle for meget og føle, at andre siger én for lidt. iomfro skriver sig direkte ind i generation z og sætter ord på relaterbare emner – alt sammen pakket ind i et iscenesat uperfekt og bevidst tilfældigt udtryk.
Om iomfro
iomfros karakteristiske vokal og sangskrivning så første gang dagens lys, da hun udgav første track fra single-trilogien føler for meget I i 2021 – en EP, der høstede stor ros fra bl.a. Politiken, Soundvenue, GAFFA og Heartbeats.
Hun afsluttede i efteråret 2022 sin anden single-trilogi føler for meget II med den eftertænksomme ballade ”9 år” – en reflektion over ’First World problems’ og en lidt for lykkelig barndom med referencer til Sylvia Plaths mesterværk Glasklokken. iomfro var i den forbindelse i Kulturen på P1, gæstede Kunsthal Charlottenborg med en performance og talk om musikvideoæstetik og blev nr. 1 på P3’s Upcomingliste.
I 2022 turnerede iomfro også landet rundt, bl.a. som support for både HUGORM og PATINA. I foråret 2023 udgav iomfro singlen ”Weekend”, som bl.a. blev rost af Politikens musikredaktør Simon Lund og er i fast rotation på P6 Beat. I forbindelse med udgivelsen gav iomfro interview på P3.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.
Nu får du muligheden for at komme helt tæt på. En helt nedbarberet og helt intim oplevelse. Med fokus på sårbarhed og nuancer, vil denne turné helt sikkert skabe minder for livet. Sangene og Barbara er denne aften i centrum.
Kernen af sangskrivningen hos Barbaras er hendes personlige erfaringer og relaterbare tematikker, som de fleste kan nikke genkendende til. Barbara formår at skrive musik med en let tilgængelighed og en umiddelbar simpelhed, som dog alligevel rammer noget dybere.
Barbara udtaler om turnéen: ”Musik har altid været en selvfølge for mig. Jeg har aldrig haft en ambition om at jeg ville være musiker, det var bare som om det var skrevet i sten. Det lå lige så meget i min natur som det gør at trække vejret. Derfor afspejler mine sange også mit liv og mig som person. Jeg skriver dagbog med melodier og nu vil jeg rigtig gerne læse min dagbog højt for jer. Jeg vil fortælle jer om alt lige fra dengang i folkeskolen, hvor jeg blev bedt om at synge foran en masse mennesker, til min første Vega koncert, hvor jeg var sikker på at folk var blevet betalt for at dukke op, til den dag jeg står som backup sangerforan tusinde mennesker på Roskilde Festival. Hele vejen frem til den dag i dag, hvor jeg har fundet mere ind til min lyd, min kerne og mig selv.”
’Tæt På’ vil byde på en anderledes oplevelse for både den erfarne og den nye fan, hvor Barbara vil dykke dybere ned i sit repertoire og præsentere sine største hits i akustiske versioner. Turnéen kommer i kølvandet af Black Voices, Vild Med Dans og den nye single ”Date Min Dyne” (6. oktober 2023).