Featured Image

UDSOLGT: Artigeardit


Event Details

Dato: 27. november 2020
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved
2020

Artigeardit er nomineret til ’P3 Prisen’ ved dette års P3 Guld, som foregår i Aalborg 16 – 17 oktober. Derfor er koncerten i Vershuset flyttet til fredag d. 27. november 2020

2019 var et uforglemmeligt år for Artigeardit. Nu er rapperen klar til at tage tingene til næste niveau med sit nye album ’IDIOT’, der får flotte roser af toneangivende medier. Rapperen annoncerer samtidig del 2 af sin Danmarksturné.

’Vi har alle en idiot i os – dette er fortællingen om min’. Artigeardit er nu klar med udgivelsen af sit andet studiealbum ’IDIOT’. På baggrund af dett, kan fans i hele landet nu glæde sig til at opleve rapperen live, når han i dag annoncerer anden del af sin Danmarksturné

Anmelderne roser det nye album og skriver følgende:
’Men grunden til, at han stadig er med i kampen om tronen, er, at han viser en ny lyd og en ny Artigeardit på hver udgivelse.’
5 stjerner, Soundvenue.

’Alt i alt er ’IDIOT’ dog et forbavsende sammenhængende og kvalitetsbevidst udspil fra en rod, som er godt på vej op af undergrunden. Der er håb endnu.’
4 stjerner, Ekstra Bladet.

’Ardit Aliti er det virkelig navn bag personen, og han har et af Danmarks skarpeste flows. Det vil sige, at det lyder godt, når han rapper og praler, selvransager og trykker speederen i bund på arrogante one-linere og hurtige trommemaskiner.’
4 hjerter, Politiken.

Artigeardit ser frem til at spille sine nye sange live: ’Jeg glæder mig helt vildt til at spille mit nye album for jer alle. De nye sange afspejler en nyere version af mig selv, og jeg udleverer mig selv endnu mere hudløst ærligt end jeg tidligere har gjort. Det er både grænseoverskridende, men også en helt speciel ting for mig at vise mine lyttere sangene i øjenhøjde.”

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 175 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 195 kr.

Unummererede siddepladser