Featured Image

Die Herren


Event Details

Dato: 1. september 2017
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Spillestedet Vershuset
2017

25 år med de største og bedste hits fra U2. Det er hvad det danske band, med det tyske navn, der spiller irsk musik på engelsk – har leveret og 1. september står Die Herren atter klar i Spillestedet Vershuset.

Som vanen tro åbner Die Herren efterårssæsonen i Spillestedet Vershuset og denne gang bliver det som en del af deres U2-WeltKlasse tour som startede i december 2016.

Die Herren er kendetegnet ved deres evige søgen efter hele tiden at forædle det de gør! Hele tiden opsøge nye, banebrydende måder at præsentere U2´s eminente musik på, så publikum altid forlader en Die Herren koncert, beriget med en ny musikalsk U2-dimension!

Publikum kan forvente de største U2-hits, fest, energi, intensitet, nærvær, humor, tilstedeværelse og et dybfølt ønske om at gøre en mærkbar forskel. Det hele kommer til at krystallisere sig ved scenekanten – i spændingsfeltet mellem orkester og publikum. Die Herren aldrig lagt skjul på, at de ønsker at komme i tæt – meget tæt – kontakt med publikum, da det i bandets øjne, er der, den ægte og sitrende koncertoplevelse opstår.

Die Herren ser helst ikke nogen fysisk barriere mellem dem og publikum i form af hegn foran scenen – det bare er med til at skabe en distance, som ikke tjener koncerter overhovedet! Nærvær – også fysisk – er én af parolerne i ”U2-WeltKlasse”.

Når Die Herren inviterer til U2-fest er det altid en fest man husker! Det er en fest, man var glad for, at man IKKE gik glip af! Det bliver en ”Klasse”-fest – En ”U2-WeltKlasse”-fest.

Pris 190 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 210 kr.

Dørene åbnes 20.30

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.