Event Details
Gennem knap 30 år har Hanne Boel befundet sig på toppen af den danske soulpopscene, og hendes kartotek tæller alt fra rock- og pophits til jazz og gospel.
Med sin dybe, soul-inspirerede stemme og særprægede røst har Hanne Boel også markeret sig unikt på livefronten, hvor hendes koncerter er i høj kurs. I 2020 udgav hun det anmelderroste album ”Between Dark and Daylight”, som fik roser med på vejen fra Politiken, Ekstra Bladet, GAFFA og Nordjyske Stiftstidende med både 5 og 4 stjerner. Derudover udgav hun i 2021 sit første album på dansk, hvor hun genfortolker klassikere fra nyere dansk musik, som f.eks. ”Hurtige Hænder”, ”Frit Land” og ”Uden Forsvar”.
Med et salg på over 2,5 mio. albums fordelt på 20 udgivelser er Hanne Boel den bedst sælgende danske sangerinde nogensinde. Hun har altid været flittig på livesiden og optræder til stadighed for fulde huse i Danmark og Norge.
Hanne Boel slog igennem som sanger i slutningen af 1980’erne og har siden da befundet sig på toppen af den danske soulpopscene med diverse priser og omkring 20 udgivelser bag sig. Senest blev hun inviteret til at dele ud af sin musikalske kunnen og erfaringer, da hun i efteråret 2016 deltog i den sjette udgave af TV2’s ’Toppen af Poppen’.
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 330 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 350 kr.
Unummererede siddepladser
Deltagelse i koncerter kræver personligt medlemskab af Vershuset som købes i døren eller på www.vershuset.dk – klik på ”medlemskort”