Rigmor


Event Details

Dato: 27. oktober 2022
Tid: 20:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
2022

“Rigmor er et fuldstændig overjordisk liveband”. Sådan skrev Undertoners anmelder i december 2020 efter at have oplevet Rigmor på et udsolgt Literaturhaus. Og siden da er det kun gået fremad for det aarhusianske band med den dansksprogede kantede indierock. En fyldt, fællessyngende sal på Lille Vega og en anmelderrost koncert på SPOT Festival er blot et par af højdepunkterne i bandets historik, efter de har udgivet debutalbummet Glade blinde børn-et album. Gaffas anmelder til at kvitterede med fem stjerner.

En flot anbefaling af Weekendavisens anmelder, Klaus Lynggaard, som afrundede notitsen med følgende ord: “Rigmor er et band, denne anmelder vil glæde sig til at se på en scene.”

Nu har både du og Klaus chancen. I efteråret 2022 drager Rigmor på turné med numrene fra Glade blinde børn, og du er inviteret som gæst til en vild leg med dynamikker, støjende sekvenser, entusiasme og spilleglæde og selvfølgelig bandets både inderlige og eksplosive energi.
Turnéen strækker sig vidt over spillestederne i det danske land, så der er rig mulighed for at lade sig rive med og opleve et ungt band med meget på hjerte.

Dørene åbnes 19.00 – Koncertstart 20:00

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.