Featured Image

Signe Svendsen Solo


Event Details

Dato: 5. april 2023
Tid: 21:00
Sted: Grønnegade 10, 4700 Næstved
2023

Unummererede siddepladser

 

Signe Svendsen tager ud solo i foråret 2023 med sit kritikeroste album Hvem Vil Ikke Elskes Igen under armen. Her går hun tæt på de nye sange og det bedste fra bagkataloget for at give publikum en nærværende og intim oplevelse af sine fortællinger og sangenes nerve.

På det nye album viser Signe Svendsen bedre end nogensinde før sin magiske evne til at gøre det ensomme og sårbare til noget, vi kan være fælles om. Hun dykker ned i mørket og kærlighedens vildveje med en unik evne og særegen autenticitet.

Signe Svendsens SOLO-koncerter er kendetegnet ved, at hun bruger tid på fortællinger og betragtninger mellem numrene. Som sikker entertainer kan hun både spidde vores fælles virkelighed, hvor alvorlig eller komisk den så er, og røre ved hverdagens og tilværelsens trakasserier. Sangene får lov at stå enkle og intense – og vigtigst af alt er forbindelsen til publikum i centrum.

”Det helt særlige ved soloformatet er, at der opstår den her pagt med publikum. Vi er virkelig fælles om det, – der er kun os! Og jeg glæder mig til at spille de nye sange i de her nedbarberede versioner og give folk nogle anderledes udgaver af bagkataloget.”

Signes album udkom i oktober 2022 og fik følgende modtagelse:

Fyns Stiftstidende:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ”Albummet har ingen svage sange. Kun stærke og virkelig stærke”

Gaffa:
⭐️⭐️⭐️⭐️ “rummer en forunderlig autenticitet og særegen ro”.

Jyllands-Posten:
⭐️⭐️⭐️⭐️ “Et smukt, poetisk værk”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 200 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 220 kr.

Unummererede siddepladser