Patrick Dorgan Duo


Event Details

Dato: 2. oktober 2021

Tid: Dørene åbnes 20:00

Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

2021

Oplev den anmelderroste danske sanger Patrick Dorgan, når han går på scenen på Vershuset i et intimt duoformat.

Patrick Dorgan begår sig smidigt i et krydsningsfelt mellem soul og pop. Han debuterede i midten af sidste årti med stor succes med singlen “On The Way Down” og høstede allerede fra start masser af opmærksomhed samt airplay i radioen. Herefter fulgte han op med sangen “Marilyn”, der opnåede samme gennemslagskraft som debuten og blev noget af en landeplage. Ikke lang tid efter smed han så sit første album, Painkillers, der understregede, at han var en frisk, personlig og markant stemme på musikscenen, der var noget særligt.

Når Patrick Dorgan slår vejen forbi Næstved dette efterår, så kan man forvente en koncert, hvor man kommer helt tæt på og hvor musikken og sangene bliver skåret helt ind til benet. Som han selv siger: ”Jeg glæder mig til at mindske afstanden mellem scenen og publikum. På mange måder får man mulighed for at høre sangene i deres grundform. Som de er skrevet hjemme i min stue. For første gang inviterer jeg alle hjem i min stue.”

Patrick Dorgan har været nomineret til både P3 Guld, Gaffa-prisen og Zulu Awards.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser