Event Details
Halvfjerdserne bød på uanede mængder af lækker musik, og her var glam rocken en fremtrædende genre ikke mindst i første halvdel af årtiet. Og den lyd har danske The GLAM, som navnet også antyder, taget til sig. Bandet elsker den dekadente og hårdtslående rocksang, de nyder glamrockens attituder og evnen til at give den gas.
The GLAM har nu i snart tredive år stået på scener i både Danmark og udlandet på klubscener og festivaler, så det er et særdeles rutineret band. De går aldrig på kompromis med kvaliteten og showet, og det kan både høres og ses, når de lukker op for godteposen af fede sange og leverer deres medrivende show, der hver gang er en ren fest. Det er fantastisk nostalgi til ørene tilført en uhøjtidelig stemning med en masse sjov og ballade på scenen.
Så er man til bands som eksempelvis The Sweet, Slade, Suzi Quatro, Rubettes, Mud, T-Rex, ELO, Cheap Trick, Status Quo, Queen, Alvin Stardust, BTO, ABBA, Rainbow og Smokie, så vil en koncert med The GLAM med garanti ikke være det forkerte sted at være!
Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00
Pris 130 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 150 kr.
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.