2021

Mike Tramp & Band of Brothers

Dato: 20. november 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Han er manden som har rejst verden tynd og har optrådt alle steder fra Vesterbro til Los Angeles, Tasmanien til Montreal og Jakarta til Thorshavn. Med over 25 albums bag sig har Mike Tramp allerede fejret sit 40 års jubilæum i rockens tjeneste.

Mike Tramp kalder sin musik ”Highway Rock’n’Roll”; “Det er alt det jeg har samlet op gennem mine mange rejser, fra alle mine helte og inspirationer”. Mike Tramp er et nostalgisk menneske, og mener, at man ikke skal fixe det der ikke er gået i stykker.

De seneste år har været store for Mike Tramp på livefronten med mange udsolgte koncerter på dansk grund inklusiv en del festivaler samt 60 koncerter i USA. Stærkere musikalsk end nogensinde samt med en blanding af den rødternede dug og ”American Rock’N’Roll”, må man sige der ER kun en Mike Tramp. Mike Tramp skuffer ikke, han leverer varen.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Skerryvore – SCO

Dato: 13. november 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Skerryvore fra Skotland er folkrock i opdateret udgave. Traditionerne får et kæmpeskud energi, og skulle der ryge noget cajun, country og pop med ind i og ud af sækkepiberne, violinen og harmonikaen, så går det nok også. Bandet begyndte i 2004 og fik deres gennembrud med det selvbetitlede tredje album i 2011. Dette album høstede flere priser, blandt dem ”SNMA Record of the Year” og “STMA Live Act of the Year”. Skerryvores mix af traditionelle skotske instrumenter og en mere elektrisk lyd har vundet bred appel i Danmark, hvor bandet bl.a. har spillet på Tønder Festival.

– Mick MacNeil, Simple Minds
Dynamisk kogende folkrock. Det skotske band er ind imellem tættere på rock end folk, men forbindelsen bliver aldrig kappet.

Rootszone – skrev i 2017
“Senere kom der gang i løjerne i de to telte, og her kunne de to talentfulde bands henrykke især det unge publikum. En stor flok unge damer råbte og skreg deres begejstring ud fra de forreste pladser, da Skerryvore holdt ilden ved lige med dynamisk og kogende folkrock. Selv om det skotske band ind imellem var tættere på rock end folk, så blev forbindelsen aldrig kappet.”

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Patina

Dato: 12. november 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Hvis man skulle pege på ét band, der er lyden af dansksproget poprock anno 2021, ville det nok være Patina.

Ikke at de er trendsættere på nogen måde, men de indkapsler ret fint, hvilke trends der er på spil lige nu: På ét nummer kan de lyde som Barselona, et andet kan minde om The Minds of 99, og på et tredje kan bandet lyde som Aksglæde. Af selvsamme årsag har jeg svært ved rigtig at finde en identitet på Patinas debutalbum ‘Drømmefanger’.

Der er i grunden noget svært poetisk over denne soniske identitetsløshed. For meget af albummets tekstunivers berør netop besvær med at forstå sin egen identitet og eksistens (hvilket også er en tendens i dansk poprock; bare sku mod Joyce og Søn).

Tematikkerne udgør dermed en lim, der ikke rigtig er til stede på resten af albummet.

Det er dog ikke helt lim nok. ‘Drømmefanger’ lyder mere som en playliste end et samlet værk, når den flødesoulede ‘Tiden går i stå’ kommer direkte efter den janglerockede energibasker ‘Sådan må det være (uhhhh)’.

Men omvendt: Det er en relativt velsammensat playliste. ‘Se på mig’ er skræddersyet til at være et åbningsnummer med sin proklamerende levering og et indledende vers, der bogstaveligt talt handler om at begynde sin dag. Og med sin udvikling fra æterisk dreampop til næsten James Bond’sk patos er afslutningsnummeret ‘Under skyerne’ på alle måder selvskrevet til netop at afrunde albummet – også selv om det er det eneste nummer uden den sprælskhed, der ellers må være det tætteste på en æstetisk rød tråd for værket.

I ét aspekt har Patina dog virkelig fat i den lange ende. ‘Flammer rammer’ og ‘Sådan må det være (uhhhh)’ er ikke blevet store radiohits uden årsag. De tre herrer i Patina har simpelthen nogle formidable ører for hooks. Og på den front står de to ovennævnte sange altså ikke alene.

Albummet er spækket med omkvæd, der borer sig ind i kraniet på lytteren. Især ‘Omvendt forsvar’ og ‘Galleri’ har kørt på rotation i mit hoved, men de fleste sange inviterer til at blive nynnet, når de er overstået – igen med ‘Under skyerne’ som en sær undtagelse. Og den der følelse af at få lyst til at nynne med, det er en fed følelse. Og det samme gælder den rus af energi, som de mest tempofyldte numre skaber.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Electric Guitars

Dato: 11. november 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Man kan godt forvente en lækker buffet af medrivende guitarbaseret rockmusik, når Søren Andersen og Mika Vandborg går på scenen med deres band og fyrer den af. Electric Guitars spillede deres første tour tilbage i 2012 og albumdebuterede året efter. Og siden er de vokset støt. Bandet har spillet utallige venues herhjemme, været på plakaten til Smukfest, varmet op for Deep Purple ved flere lejligheder, samt givet shows i USA, Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.

På scenen er Electric Guitars en sand opvisning i spilleglæde. Med fokus på den gode rocksang og klassisk orienteret rock, leverer de to guitarekvilibrister med et anseeligt overskud – og solidt bakket op af bassisten Peter Kjøbsted og trommeslageren Morten Hellborn – et festfyrværkeri af et show.

Electric Guitars lover som altid at medbringe forstærkere, som går til 11, hår og skæg i et væk, læder, monokler, ridestøvler og et overflødighedshorn af catchy rockmusik. Og ja… Masser af guitar med guitar på!

Dørene åbnes 19:00 – Koncertstart 20:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Flashback 80

Dato: 5. november 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

På med svedbåndet, bind dine Converse og find gamacherne frem, for nu skal der festes…

Danmarks fedeste 80er orkester leverer alle de solide og velkendte hits fra det sprudlende og farverige årti. På sætlisten er der både danske såvel som internationale udødelige klassikere af blandt andre Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson og mange, mange flere.

Flashback 80´s består af topprofessionelle musikere, der leverer et energifyldt, sprudlende og medrivende show med kræs for både øjne og ører. Det er svært ikke at overgive sig, når Flashback 80´s med stort musikalsk overskud og et glimt i øjet sender en lind strøm af 80er hits ud over scenen.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Mike Andersen Band

Dato: 30. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Når Mike Andersen kommer til Vershuset med sit band og et nyt album i bagagen, så er der bluesmusik af den fineste karat på programmet.

Allerede som teenager spillede Mike Andersen på barer og spillesteder i forskellige bands og begyndte også allerede her selv at skrive sange. I en alder af 22 startede han sit eget Mike Andersen Band, som debuterede med det anmelderroste album ‘My Love For The Blues’ i 2002.

Det store vendepunkt i Mike Andersens karriere kom i sammenhæng med det tredje album, ”Echoes”, i 2010, der blev det egentlige danske gennembrud for den da 34-årige sanger, sangskriver og guitarist. Albummet fik en flot modtagelse af anmelderne, blev “Ugens Album” på P4 og modtog tre Danish Music Awards-nomineringer. Og det bragte også for alvor Mike Andersen på landevejen.

Siden debuten er det nu blevet til ni album og en enkel EP, hvor nyeste udgivelse, ”Raise Your Hand”, blev udgivet i september måned dette år. Albummet blev indspillet live i studiet på analoge bånd for at fange lyden af et tight og sammenspillet band, som har rejst Europa tyndt i en tour bus. Dette har været med til at give albummet et specielt touch og en helt særlig umiddelbarhed.

Mike Andersen har gennem årene spillet et hav af koncerter, hvor han har optrådt i mere end tyve forskellige lande. Heriblandt på mere end tredive internationale festivaler, eksempelvis Notodden Blues Festival (N), Tønder Festival (DK), Breminale (DE), Blue Balls Festival (CH) og The Great British R&B Festival (UK). Og live-erfaringen kan både høres og mærkes, når den erfarne bluesmusiker med den karakteristiske, stærke vokal og den intense guitarstil står på scenen med sit fantastiske band.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Rasmus Nøhr Band

Dato: 23. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Der venter en stemningsfuld og musikalsk medrivende aften, når spillemanden Ramus Nøhr gæster Næstved med sit band.

Med en stribe særdeles velsmurte hits og roste album, har sangeren, sangskriveren og guitaristen Rasmus Nøhr i mange år været en populær skikkelse på den danske musikscene. Og det er nok de færreste herhjemme, der ikke har stiftet bekendtskab med flere af hans sange, der blandt andet er blevet spillet flittigt på de danske radiostationer

Tænk bare på landeplagen ”Sommer i Europa”, der stammer fra hans andet album ”Lykkelig Smutning” fra 2006 eller ”Det glade pizzabud” fra debutalbummet fra 2004. Begge er bare nogle af Nøhrs sange, der med deres drevne pophåndværk og nærværende, lune fortællinger har vist sig særdeles holdbare.

Rasmus Nøhrs seneste album ”Monas Butik”, der blev udgivet i 2018, indeholder ti historier om skæbner, der fletter sig ind og ud af hinanden. Herfra stammer også singlen” Tænker For Meget”, som blandt landets tyve mest spillede sange på P4 samme år.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Artillery

Dato: 22. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Det danske thrash band Artillery er noget af en institution på metalscenen både herhjemme og i udlandet. Bandet startede ud helt tilbage i starten af firserne, hvor heavy metal blomstrede og subgenrer som blandt andet thrash begyndte at vise tænder. Efter at have smidt den klassiske række demoer, så debuterede de mere end overbevisende i 1985 med deres første fuldlængde, Fear of Tomorrow.

Herefter var banen kridtet op for Artillery. Som et markant og uomtvisteligt kompetent navn på den eksploderende metalscene, hvor bands som Metallica og Slayer også gjorde deres til, at thrashen skulle få en urokkelig, fremtidig plads på den internationale scene, var de danske rødder i Artillery i den grad medspillere.

Efter debuten leverede Artillery med deres to kommende album, Terror Squad fra 1987 og By Inheritance fra 1990, to beviser mere på, hvorfor de absolut hørte med i den øverste liga, når det handlede om tidsvarende, væsentlig metal.

Efter tredje fuldlængde lukkede bandet ned i1991 og halvfemserne lå derefter stille hen Artillery-wise. Indtil 1999 i hvert fald, for her entrerede bandet igen scenen med albummet B.A.C.K. Dette blev dog et kortvarigt comeback, for der skulle gå ti år mere inden bandet for alvor konsoliderede sig på metal-scenen igen. Dette med albummet When Death Comes.

Siden da har Artillery holdt fanen højt og spillet sig sikkert tilbage på scenen med en række udgivelser og ikke mindst fænomenale præstationer på spillersteder og festivaler indenlands og udenlands. Sidste album er X, der kom i foråret 2021, og som modtog fremragende anmeldelser.

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Alberte Winding

Dato: 16. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Oplev en intim duokoncert med Alberte Winding, når hun slår vejen forbi Næstved i selskab med sin faste musikalske samarbejdspartner, Andreas Fuglebæk.

Det er nok de færreste herhjemme, der ikke på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med Alberte Winding. For udover musikken, så har hun også gjort sig solidt bemærket som både skuespiller og forfatter. Men musikken, som hun for alvor startede ud med tilbage i 1985 med sit selvbetitlede debutalbum, er der hendes hovedfokus befinder sig.

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intimkoncert med det musikalske makkerpar uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duokoncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især -opture.

Makkerparret har med de sidste mange års koncerter fundet frem til et repertoire, der strækker sig fra ”Lyse Nætter”, ”tænder på et kys”, ”Hej Frede”, ”Kys din kæreste” og frem til de nyeste sange fra udgivelsen Marthas Vineyard. Som Alberte Winding selv siger:

”Vi har forsøgt at samle noget melodiøst og sangbart, gamle hits og numre, der kan søsætte en god anekdote. Vi vil allerhelst prøve at få folk til at smile, og håber, at deres egne historier kan spejle sig gennem sættet. For det er sange skrevet ud fra perioder med små børn, og med store, med ny kærlighed og alt det lys, der kommer gennem sprækkerne.”

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 140 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 160 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

The Sandmen

Dato: 15. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dette efterår er det garvede orkester The Sandmen, med en af Danmarks absolut bedste rocksangere Allan Vegenfeldt i front, atter klar til at vælte Vershuset. Når de går på scenen, så er der lagt op til et heftigt show læsset med førsteklasses rocksange fra deres solide bagkatalog.

The Sandmen startede ud tilbage i midten af firserne og udgav en stribe fremragende album inden de lukkede ned i midten af halvfemserne. Små ti år efter returnerede de så, hvorefter de udgav nyt album, White Trash Red Front, i 2006. Og siden har de i mere eller mindre grad været aktive på musikscenen.

På bandets seneste album, Himmelstormer fra 2019, kører de solidt og smukt videre ad den intense og nærværende vej, som har båret bandet gennem alle årene. Sangene er – til forskel fra deres tidligere album – komponeret og udarbejdet direkte i studiet. Udover de tre Sandmen: Allan Vegenfeldt, vokal og keyboards, Stefan Moulvad, guitar, og Michael Illo Rasmussen, trommer, er bandets to faste samarbejdspartnere, Jens Hein, bas og keyboards og Jarno Varsted, guitar og mundharpe, medkomponister på en række af sangene.

The Sandmen er gnistrende, intens dansk rock af en helt særlig kaliber, og når bandet rammer Vershuset, så er der garanti for at blive rusket godt igennem af det altid topydende band.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 230 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 250 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Coast

Dato: 9. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Britiske Coast er i efteråret 2021 på turné i Danmark og Sverige, og i den sammenhæng går vejen også forbi Næstved. Og heldigvis for det. Bandet, der de senere år har opnået stigende popularitet internationalt og som trækker flere og flere publikummer til deres shows, er en helt igennem formidabel oplevelse live.

Coast har deres rødder i det skotske, hvilket også skinner klart igennem deres musik. Bandet mikser input fra traditionel keltisk folkemusik med lyden fra mere moderne, nutidig rock. Kan man lide eksempelvis Runrig, så går man ikke galt i byen med dette orkester.

Det seks mand høje band så sin begyndelse tilbage i 2007, hvor Paul Eastham og hans bror Chris Barnes grundlagde bandet. De debuterede året efter med en EP og i 2009 udgav de så deres første album. Siden er det gået stærkt.

Coast har været omkring Danmark tidligere, hvor de blandt andet spillede deres første show herhjemme på Tønder Festival i 2010. Samme optræden var faktisk deres første uden for UK.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 170 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 190 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Dana Fuchs Trio – US

Dato: 8. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Oplev Dana Fuchs når hun går på scenen og fyrer den af med hendes intime, stærke trio, der udover hende selv tæller New York City musikerne; bluesguitaristen Jon Diamond og bassisten Kevin Mackall.

Dana Fuchs Trio Når Dana Fuchs gæster Vershuset, så kan man opleve en helt særlig koncert med hendes intime, stærke trio. Her er fokus på bluesguitaristen fra New York City, Jon Diamond, og hans bidende Telecaster, den dybe og kraftige bund, som New York City bassisten Kevin Mackall lægger, samt Danas eget groove på cajon og akustisk guitar.

Dana Fuchs har arbejdet sig op til at være et markant talent på New Yorks rock- og bluesscener. Hun har sine rødder i Florida, hvor hun voksede op i en lille by på landet. Hun sang gospel i det lokale kirkekor og var omringet af musik i hjemmet. Hendes ældre søskende spillede klassisk rock i garagen og der var Ray Charles og Hank Williams på forældrenes pladespiller.

Med et solidt musikalsk udgangspunkt udviklede hun sig med hastig fart til en talentfuld sangerinde med masser af rå energi og solid power. Udtrykket er klassisk amerikansk med en lyd, der ligger i forlængelse af den store rock, soul og bluestradition med tydelige vokale og musikalske hints til blandt andre Janis Joplin. Stemmen er stærk og dybfølt, og musikken rummer alt den personlighed, der skal til for at være vedkommende.

Udover sin musikalske karriere, så har Dana Fuchs også gjort sig bemærket som skuespiller, hvor hun blandt andet spillede Sadie i Julie Taymor-filmen Across the Universe. Hun var også selvskrevet til at spille den syngende Janis Joplin i Randall Myler’s musical Love, Janis, hvor hun med sin fantastiske stemme udfyldte rollen til fuldkommenhed.

Dana Fuchs udgav i 2018 albummet Love Lives On, der er optaget i Memphis. Albummet byder, foruden Danas egne sange, på fortolkninger af Otis Redding og Johnny Cash.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 170 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 190 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Patrick Dorgan Duo

Dato: 2. oktober 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Oplev den anmelderroste danske sanger Patrick Dorgan, når han går på scenen på Vershuset i et intimt duoformat.

Patrick Dorgan begår sig smidigt i et krydsningsfelt mellem soul og pop. Han debuterede i midten af sidste årti med stor succes med singlen “On The Way Down” og høstede allerede fra start masser af opmærksomhed samt airplay i radioen. Herefter fulgte han op med sangen “Marilyn”, der opnåede samme gennemslagskraft som debuten og blev noget af en landeplage. Ikke lang tid efter smed han så sit første album, Painkillers, der understregede, at han var en frisk, personlig og markant stemme på musikscenen, der var noget særligt.

Når Patrick Dorgan slår vejen forbi Næstved dette efterår, så kan man forvente en koncert, hvor man kommer helt tæt på og hvor musikken og sangene bliver skåret helt ind til benet. Som han selv siger: ”Jeg glæder mig til at mindske afstanden mellem scenen og publikum. På mange måder får man mulighed for at høre sangene i deres grundform. Som de er skrevet hjemme i min stue. For første gang inviterer jeg alle hjem i min stue.”

Patrick Dorgan har været nomineret til både P3 Guld, Gaffa-prisen og Zulu Awards.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

Dissing-Las-Cross Band spiller Bob Dylan

Dato: 25. september 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Bob Dylan kræver næppe nogen større introduktion, for den nu 80årige sanger og sangskriver har om nogle sat sit umiskendelige aftryk på musikhistorien. Dette bliver understreget, når Dissing, Las & Cross går på scenen med deres nedslag i musik-ikonets ufattelige karriere og præsenterer publikum for en enestående autentisk fortolkning af Dylans univers.

Dissing & Las har i efterhånden en række år boltret sig i Bob Dylans sange, og givet deres helt egne bud på et stort udvalg af hans sange. Når de rammer Vershuset til efteråret, så har de oprustet, for med på scenen går Billy Cross, der faktisk har spillet med Dylan tilbage i halvfjerdserne, hvor han var med på en omfattende verdensturné. Derudover medvirker han også på de to udgivelser, Street Legal fra 1978 og Live At Budokan fra 1979.

Udover Billy Cross, så har trioen Dissing & Las også Dan Hemmer med på Hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer. Så der er dømt førsteklasses line-up, når tonerne af en af de helt store bliver skudt af fra scenen på Vershuset.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 300 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 320 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Doors Alive (UK)

Dato: 23. september 2021
Tid: 19:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dette efterår vender den fantastiske kvartet The Doors Alive tilbage til Danmark igen, hvor de blandt andet kan opleves i Næstved.

The Doors Alive er af mange udnævnt som verdens bedste The Doors tribute band. Bandet har turneret rundt i verden i nu over ti år, hvor de har genskabt oplevelsen af det ikoniske og udødelige rock band fra Californien. Og de får begejstrede og flotte anmeldelser og udtalelser med på vejen stort set alle vegne.

Bandet fra England imponerer med deres præcise, autentiske og stemningsmættede hyldester til Jim Morrison og Co’s helt usædvanlige katalog af rocksange. Når de er på scenen, så leverer de ikke bare en koncert, men en forestilling, hvor musikken og Morrisons poesi er drejebogen. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældene og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution, rockmusikken og hippiekulturen virkelig satte sindene i kog.

Amerikanske The Doors havde i sin oprindelige form en forholdsvis kort karriere. Dette selvfølgelig på grund af Jim Morrisons alt for tidlige død i 1971. Men at bandet fik sat et uudsletteligt aftryk på rockhistorien, det hersker der ingen tvivl om. Sangene er der, lyden er der… Og den bliver nu flot forvaltet videre af The Doors Alive.

Dørene åbnes 19.00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Hugorm

Dato: 17. september 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Hugorm med Simon Kvamm i front er et forholdsvist nyt bekendtskab på den danske scene. Trioen er en energisk og højspændt musikalsk koalition, hvor koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats og en rocket rastløshed blander sig med lige dele melodiøsitet og attitude. Lyd og udtryk bevæger sig fra det rablende og sprogjonglerende til det decideret spiddende. Hugorm er den bløde mand, der bider fra sig. Lige dele frustration og sårbarhed.

Bandet blev til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson opdagede, at de delte den samme trang at ventilere deres skråt-op-fingre i musik. Morten havde lavet en ordentlig bunke instrumentale skitser, der endte med at blive til den spæde start for Hugorm. Og bandet voksede sig hurtigt større og stærkere, som de tre mødtes over musikken og begav sig dybere ned i, hvad denne hugorm egentlig var for en størrelse.

Hugorm debuterede med en EP tidligt i 2020 og fulgte op senere på året med deres anmelderroste første fuldlængde album, Kom Vi Flygter.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 250 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 270 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Søs Fenger m. Band

Dato: 11. september 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Gennem fire årtier har Søs Fenger placeret sig bredt i det musikalske landskab, og hun markerer sig således ubesværet som en af Danmarks dygtigste vokalister. Samtidig formår hun at bevare en inderlig og unik forbindelse til flere generationer

Lyden af livets forår, sommer, efterår og vinter samlet i et kartotek af sange fra mere end fire årtier. Søs Fenger mestrer både aktualitet, nostalgi og vellyd på samme tid. Tilbage i 80’erne satte hun landet i kog med en vild energi og fængende karisma, da hun startede sin musikalske løbebane i News.

Som solist har hun sidenhen bevæget sin inden for både pop, rock, jazz, viser og disco – dette på både på dansk, svensk og engelsk – og ligeledes fornyer hun kontinuerligt sit virke med udgivelser, livekoncerter og platforme.

Hun har været aktuel i 2020’s Toppen af Poppen.

Beherskelse af vokal, sprog og eminent indlevelse er tre essentielle faktorer, som Søs Fenger formår at samle folket om, når hun står på en scene.

Til koncerten i Vershuset kommer Søs Fenger med et 5-mands band.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Die Herren

Dato: 10. september 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Når efterårssæsonen sætter ind, så får Vershuset traditionen tro besøg af de garvede U2 formidlere Die Herren, der siden 1991 har boltret sig i det irske bands fantastiske katalog af sange.

Har man oplevet Die Herren på scenen, så ved man, at der leveres 100 % – mindst! Bandets overordnede mål at gøre alt på scenen til musik, så den smitter af hele vejen ned til bageste publikumsrække. Og det kommer de i mål med. Med stor kærlighed til materialet, formår Die Herren både at bevare U2’s ånd og samtidig give sangene deres eget udtryk og identitet. Når de går på scenen er der garanti for en intens live-oplevelse, hvor de rutinerede drenge inviterer med på en medrivende rejse gennem en lang række af de største U2-hits gennem tiden.

“One”, “With or Without Your”, “Sunday Bloody Sunday”, “Vertigo”, “I Still Haven’t Found What I´m Looking For” og “Where the Streets Have No Name” er bare nogle af de sange, som Die Herren vil beværte med, når de går på scenen. Alle leveret med et drive, nærvær og en intensitet, som mere end efterhånden 2000 koncerter har været med til at underbygge.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Unummererede siddepladser

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 210 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 230 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Jesper Binzer Band

Dato: 4. september 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Oplev en af Danmarks helt store rockstjerner i intime rammer

Jesper Binzer fra Danmarks største rockband, DAD, spiller 4. september kl. 20 en helt eksklusiv koncert i Vershuset.

Storskrydende og storråbende D-A-D forsanger Jesper Binzer åbner op for solo godteposen igen. Da coronavirusen stod for døren, ringede Binzer til ven og producer Søren Andersen fra Electric Guitars og resultatet blev en tur i studiet og den første single ’Premonition’ er landet.

Debut albummet fra 2017’ ‘Dying Is Easy’ blev både godt modtaget af anmeldere og publikum. ‘Dying Is Easy’ bød på både ‘lige ud ad landevejen’ rock – som man kender det fra D-A-D og , der er mere med Jesper Binzers vinkel på classic rock n roll.

Jesper Binzer siger i pressemeddelelsen:

“At der skulle gå 33 år før jeg kommer med en soloplade, kan virke mærkeligt, men det er aldrig noget, jeg selv har tænkt på før nu. Og den kommende plade det er mig, hvor jeg er lige her og nu. Opstået af følelser, der er benzin for mig i sangskrivningen. Om ansvar og tilgivelse. Om livsglæde og dødsangst.”

Binzers band tæller ud over Jesper Binzer på sang også Søren Andersen på guitar, Anders Borre Mathiesen på bas, Jesper Bo Hansen på keyboard, Christian Hede Madsen på guitar og Jakob Rønlov på trommer.

Dørene åbnes 19:30 – Koncertstart 20:30

Pris 275 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 295 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser

Keen On Queen

Dato: 22. maj 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Bohemian Rhapsody, We Are The Champions, The Show Must Go On, Radio Gaga, Don’t Stop Me Now … Queens musik er rocket, melodisk, teatralsk, indfølt og elsket på tværs af generationer.

Når Keen On Queen træder på scenen, gør de det med overbevisning, charme og med en dybfølt respekt for det originale materiale.

Glæd dig til en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige med hit på hit fra ét af de største og legendariske rockbands nogensinde.

Keen On Queen WILL rock you!

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser

The Blues Brothers Souvenir Show

Dato: 8. maj 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

”It’s Party Time!”

The Blues Brothers Souvenir Show’s drivkraft er en usvækket glæde ved at præsentere et stemningsfuldt og underholdende show, som når ud til publikum.

Hvis man skal dømme ud fra det brøl, der rejser sig fra salen, når ‘Opening Act One’ bliver sat an og fortsætter ind i ‘Who’s Making Love’ og ‘Soul Man’, lykkes det rigtigt godt.

To mænd i front med sorte solbriller, sort hat og sort habit. En kuffert proppet med nogle af de bedste rhythm’n’blues- og soulklassikere, spillet af en hårdt swingende rytmegruppe og en effektiv hornsektion !

Lige dét guitar-riff og dén orgelfigur under en fræsende saxofonsolo og et kor, der helt i traditionen understøtter leadvokalen.

Røg, bomber, lysshow, stor lyd, dans, gags, fest og farver – og sved !!
Dét er The Blues Brothers Souvenir Show

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 280 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 300 kr.

Unummererede siddepladser

Liberty – Mattias Kolstrup

Dato: 7. maj 2021
Tid: 00:00 - 00:00
Sted: Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Den tidligere Dúné forsanger, Mattias Kolstrup, har i 2020 lanceret sit nye solo projekt: Liberty!

I 2018 afsluttede Mattias Kolstrup og Dúné en over femten år lang rejse med platinsælgende albums, overskrifter, hæderspriser og verdensturnéer i hobetal. På trods af sin unge alder har Mattias Kolstrup allerede gennemlevet en livsalder i rock n’ roll, og har nu taget hul på et nyt kapitel, solo-projektet Liberty. Liberty er et musikalsk projekt, der indkapsler attituden fra 80’ernes punkbevægelse, 70’ernes forgudelse af rockfænomenet og lyden af 00’ernes indie rock – og pop.

Det første bekendtskab med det ambitiøse projekt Liberty var dobbeltsinglen ’Closure / Viva La Illusion’, der udkom den 20. maj 2020 og elegant viste, at Liberty spænder over et bredt musikalsk spektrum fra punk og samfundskritik/refleksion til melankolsk indie-pop baskere. Siden udgav han den geniale ballade ’Paradise on Fire’ der hurtigt blev en fan favorite, efterfulgt af smash singlen ’1988’, der ledte op til debutalbummet ’Haven’t Felt This Great Since 1988’, der udkom fredag d. 19. juni.

Nyeste udgivelse er ’Turning Back Time’ der udkom sammen med turnéstart på en omfattende danmarksturné i oktober, hvor publikum oplevede Liberty sangene og Mattias i sit rette element, nemlig live! Det er det musikken er skrevet til, og der er garanti for en eksplosiv oplevelse ud over det sædvanlige, til Liberty koncerterne!

Liberty er på vej med mere ny musik i foråret og nu er der altså annonceret fem koncerter rundt i Danmark i maj.

Dørene åbnes 20:00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Unummererede siddepladser